Specialiseret pædagog søges til indskolingens specialtilbud i Vejle

dato



Vejle Midtbyskole søger to pædagoger, der er verdensmestre i special pædagogik Vil du være med til at skabe positive skoleoplevelser og understøtte følelsesmæssig regulering hos børn i Indskolingen? Vi søger to dedikerede og erfarne pædagoger til vores special indskoling. Pædagoger der brænder for at arbejde med mentaliserende kommunikation og “low arousal-metoder".

Om jobbet
Er du den pædagog, der kan skabe gode oplevelser og rammer - både alene og med de teams, du samarbejder med - til gavn for børnene?
Som pædagog hos os vil du få en central rolle i arbejdet med børn i vores specialtilbud i indskolingen. Med din faglige viden og pædagogiske erfaring er du med til at skabe trygge og udviklende rammer. Dit arbejde vil fokusere på at støtte børn i deres sensoriske og følelsesmæssige udvikling, hvor du bl.a. gennem mentaliserende kommunikation skaber positive oplevelser, der styrker deres relationer og trivsel i fællesskaber. Du vil guide og vejlede dem i overgange både i skoletiden og til SFO’en.
Du har viden og erfaring eller lyst til at udvikle dig inden for følgende områder

  • Mentaliserende kommunikation: Du arbejder med at forstå og spejle børns følelser og tanker for at fremme gensidig forståelse og skabe tryghed i relationen.
  • Low arousal-metoder: Du anvender low arousal som pædagogisk tilgang til at understøtte børns følelsesmæssige regulering og hjælpe dem med at håndtere stress og konflikter på en hensigtsmæssig måde.
  • Skabelse af positive skoleoplevelser: Gennem nærvær og bevidst pædagogisk praksis skaber du situationer, hvor børn føler sig set, hørt og forstået.
  • Samarbejde og udvikling: Du indgår i tæt samarbejde med kolleger, forældre og andre fagprofessionelle for at sikre en helhedsorienteret indsats, der understøtter det enkelte barns udvikling og trivsel.
  • Sensorisk udvikling: gennem legende læring, sanseintegration og lignende støtter du elevernes sensoriske udvikling.
  • Kreative aktiviteter: Du bruger krop og bevægelse, musik, teater/rollespil eller andre kreative udtryksformer til at give eleverne en mulighed for at lykkes.

Foruden ovenstående vil vi gerne tilbyde vores kommende kollega
  • En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er en vigtig del af arbejdsmiljøet.
  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel i børns liv.
  • En mangfoldig elevgruppe, der har høje forventninger til personalet.
  • Et miljø hvor vi ved, at du også er en person udenfor arbejdet – og hvor vi værdsætter det hele menneske.
  • En skole med både almen- og specialafdeling fra 0.-9. fordelt på to matrikler. Børnene i skolefritidsordningen pt er integreret, men vi arbejder med at etablere Pusterummet for de elever, der har brug for mindre rammer.
  • Fagligt stærke og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for børns og unges udvikling.
  • En arbejdsplads, der værdsætter åbenhed, samarbejde og en positiv tilgang til udfordringer.
  • Løbende sparring med skolens ressourcepersoner.
  • En SFO med projekt/samarbejde med Vejle musik- og kulturskole, som hedder Rabalder. Du kan læse mere her: Rabalder – Kreativ fritid for alle

Vi søger en kollega, der…
Vi vægter mennesket højt – og selvfølgelig også din faglighed. Derfor ser vi gerne, at du er nysgerrig på din egen praksis indenfor pædagogik og didaktik. Vi ser dig som en person, der er reflekterende, smilende og inkluderende i tanker og handlinger. Du er indstillet på, at stillingen kræver løbende sparring - både som modtager og giver.

Derudover ønsker vi, at…
  • Du er uddannet som pædagog.
  • Du ser forældre som en vigtig ressource og er god til at samarbejde med dem - uanset baggrund og forudsætninger.
  • Du har interesse for og faglig erfaring med samregulering gennem nærvær og kommunikation (low arousal) og kan aktivt understøtte udvikling af selvregulering af følelser og adfærd gennem struktur, aktiviteter og lege.
  • Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende - samtidig med at du skaber tryghed og nærvær.
Matcher du jobbet, så fortæl os i din ansøgning, hvad der motiverer dig til at søge stillingen.

Om Vejle Midtbyskole
Vi er en skole som løfter eleverne fagligt og socialt igennem et stærkt fællesskab, samarbejde på tværs af forældre, eksterne og interne samarbejdspartnere og skolerne i Vejle Kommune.
Vi udfordrer traditionelle antagelser til en mere legende tilgang med mangfoldige læringsmiljøer, så vi løfter alle børn fagligt og trivselsmæssigt. Du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og utraditionelle måder at lave skole på. Vi er fælles om at bære ansvaret for vores børns udvikling, derfor tør vi at lave fejl. Vi udvikler os derved løbende og kan derfra skabe en større læringsproces for både medarbejdere og børn – fællesskabet lærer sammen!
Vi er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger. En afdeling er 0. til 6. klasse og en afdeling for 7. til 9. klasse med en specialafdeling på hver matrikel.
Vores specialtilbud er et tilbud 1 for elever med ADHD, autisme, generelle indlæringsvanskeligheder samt følelsesregulering.
Vi er i runde tal 600 elever og 130 ansatte.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en faststilling på 33 til 35 timer med forventet tiltrædelse senest 1. juni 2026.
Stillingen har en kombineret tilstedeværelse i skoletiden samt SFOen om eftermiddagen, samt skoleferier. Vi vægter den gode overgang og sammenhæng. Arbejdstiden vil blive placeret i tidsrummet 6.30 – 17.

Ansøgningsfrist
Vi har ansøgningsfrist den 24. maj 2026 og forventer at holde ansættelsessamtale den 27. maj 2026 efter kl. 15.00.

Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt Ledende pædagog, Heine Hansen på tlf. 2332 0610 eller afdelingsleder Heidi Krogh Lodahl på tlf. 2498 1372. Aftal gerne et for besøg.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Midtbyskole, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/da9052bd-82c3-41d5-93d8-d3e20efef988

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet