Speciallæge i kardiologi til Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en speciallæge i kardiologi ved Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt med hovedfunktion på Kolding eller Vejle Sygehus pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Afdelingen Kardiologien i Sygehus Lillebælt er samlet i én organisatorisk enhed med fælles ledelse og kardiologiske funktioner på sygehusene i Kolding og Vejle.

Hjertesygdomme, Sygehus Lillebælt har 220 medarbejdere og heraf 26 speciallæger, hvoraf de 13 har hovedfunktion i Vejle. Vi har uddannelseslæger på alle niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger samt HU-forløb og uddannelse er højt prioriteret og evalueret.

Afdelingen betjener 51 kardiologiske senge fordelt på de 2 matrikler med 5.500 indlæggelser pr. år samt en ambulant aktivitet på 42.000 besøg om året.

De kardiologiske patienter modtages, efter optageområde, direkte i de kardiologiske sengeafsnit døgnet rundt, og der er et tæt samarbejde mellem de to matrikler.

Sygehus Lillebælts kardiologiske speciallæger arbejder sammen på tværs af de 2 matrikler, og speciallægerne indgår i et fælles lederteam med oversygeplejerskerne og afdelingsledelsen. Der er fokus på funktionsledelse, faglige og tværfaglige teams på tværs, en fælles møde- og konferencestruktur og flere ugentlige MDT-konferencer med Odense Universitetshospital.

Afdelingens speciallæger dækker sammen de kardiologiske opgaver på hoved- og regionsfunktionsniveau på begge matrikler. Regionsfunktionerne på Vejle-matriklen omfatter koronarangiografi, pacemaker-implantation, hjerte-MR, GUCH samt udredning af arvelige hjertesygdomme i formaliseret samarbejde med Genetisk Afdeling og Odense Universitetshospital. Udredning af operationskrævende hjerteklapsygdomme, diagnostik og behandling af ukompliceret endokarditis og undersøgelse for mistænkt iskæmisk hjertesygdom med hjerte-CT foretages på begge matrikler. Sygehus Lillebælts AK-center er placeret i kardiologien på Kolding Sygehus med satellitfunktion på Vejle Sygehus.

Stillingen Der søges en engageret overlæge eller afdelingslæge til at indgå i det kardiologiske speciallægeteam i Sygehus Lillebælt. Speciallægen kan have hovedansættelse på afdelingens afsnit i Kolding eller Vejle efter aftale.

Speciallægen bør have særlig interesse og kompetence inden for et af kardiologiens hovedområder og funktion på området vil blive prioriteret. Oplæring i en af specialfunktionerne er også en mulighed. Såfremt de rette ambitioner og kompetencer for at påtage sig et funktionsledelsesansvar for et af hovedområderne er til stede, vil afdelingen værdsætte og tilgodese kvalificering hen imod dette inden for afdelingens rammer og behov.

Speciallægen forventes derudover at deltage i afdelingens kliniske hovedopgaver såsom stuegang, undervisning og supervision samt at varetage andre organisatoriske opgaver efter behov.

Speciallægen indgår i den kardiologiske bagvagt på en af matriklerne.
Vagten i Kolding er 11-skiftet, dækkes af speciallæger og HU-læger og består af dagtjeneste med efterfølgende tilkaldevagt uden for tjenestestedet alle ugens dage.
Den kardiologiske bagvagt i Vejle er en 12-skiftet tilstedeværelsesvagt, der dækkes af speciallæger og hoveduddannelseslæger i kardiologi. Vagten er 2-delt på hverdage og døgnvagt for overlægerne i weekenden.

Ansøger

  • Skal være speciallæge i kardiologi eller intern medicin: kardiologi og oppebære kompetencer inden for de 7 lægeroller.
  • Bør have særlige kvalifikationer og interesse for et eller flere kliniske subspecialer inden for kardiologien.
  • Må have fagligt engagement og ambition, fleksibilitet og gode samarbejdsevner.
  • Bør være bevidst om sin funktion som rollemodel og samarbejdspartner.
  • Skal være indstillet på at blive en del af den fortsatte udviklingsproces for kardiologien i Sygehus Lillebælt og indgå konstruktivt og visionært i udviklingsarbejdet.
  • Må være indstillet på at sætte patienten først, prioritere det gode patientforløb og være fleksibel i forhold til den kliniske opgave.
Ansøgning og faglig bedømmelse Ansøgningen bør udformes således, at ansøgers kvalifikationer kan vurderes ift. den opslåede stilling og ansøgers særlige kompetencer og interesseområder.

Ansøgningen bør indeholde information om ansøgers kvalifikationer ift. de 7 lægeroller.

I den lægefaglige bedømmelse af ansøgere til stilling som overlæge i Region Syddanmark lægges vægt på ansøgers oplysninger om kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller. Ansøger skal derfor medsende det udfyldte skema (klik på link) som grundlag for det faglige bedømmelsesudvalg.

Ansøgningen fremsendes elektronisk via Region Syddanmarks elektroniske ansøgningssystem. Se linket i annoncen.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos afdelingens ledelsessekretær.
Funktionsbeskrivelsen forventes tilrettet i forbindelse med ansættelsen iht. eventuelle aftaler om specifikke funktioner knyttet til stillingen.

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er iht. til den gældende overenskomst i forhold til stillingen (YL eller FAS).

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.

Tidsforløb Ansøgningsfrist er fredag d. 25. august 2023.

Kontaktoplysninger Cheflæge Flemming Hald, tlf. 7940 6767

Flemming.Hald@rsyd.dk

Afdelingsledelsessekretær Kristina Dyrgaard Jensen, tlf. 7940 5495

Kristina.Dyrgaard.Jensen@rsyd.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226105&DepartmentId=6713&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook