En stilling som overlæge i urinvejskirurgi ved Urinvejskirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt med tjeneste indtil videre i funktionen på Åbenrå Sygehus, er ledig til besættelse 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Vi søger: En dygtig og engageret speciallæge i urologi. Afdelingen er i vækst og vi ønsker at udvide kapaciteten. Urologen, vi søger, skal have almene urologiske kompetencer og vil efter kvalifikationer og interesser blive tilknyttet et eller flere af afdelingens teams for sygdomme i nedre urinveje og prostata. Stillingen er vagtfri.
Vi forventer:
- at du har gode samarbejdsevner
- at du deltager i uddannelsen af yngre kolleger og undervisning af andre faggrupper
- at du holder dig fagligt ajour og deltager aktivt i implementering af nye retningslinjer, særligt indenfor de teamområder du er en del af
- at du deltager aktivt i udvikling af afdelingen
- at du medvirker til at opretholde et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab
- Urinvejskirurgisk Afdeling - Sygehus Lillebælt, udgøres af matriklen i Vejle, samt af en satellit i Åbenrå med ambulatorium og dagkirurgi. Afdelingen varetager akut og elektiv urologi på hovedfunktionsniveau for den østlige del af Jylland i Region Syddanmark og har et befolkningsunderlag på knap 500.000. Herudover har afdelingen regionsfunktioner indenfor behandling af nyrecancer, urinvejssten og prostatakræft, samt højtspecialiseret funktion for nyresten hos børn.
- I Vejle råder afdelingen over 18 stationære senge på selvstændigt sengeafsnit samt senge på Akut Visitationsafsnit. Afdelingen bemander i Vejle 17 operationslinjer hver uge, heraf 7 på dagkirurgisk afsnit. Desuden varetages nyrestensknusning 2 gange ugentligt. I ambulatoriet bemandes dagligt 4-6 linjer. På matriklen i Åbenrå skal på sigt bemandes 5 dagkirurgiske operationslejer pr. uge samt 4-5 ambulatorielinjer.
- Afdelingen har en aktiv forskningsenhed, der har status som Fokuseret Forskergruppe på Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning. Forskergruppen har tilknyttet et professorat, en adjunkt professor, en lektor, 2 forskningssygeplejersker og flere ph.d. -studerende. Herudover har flere af afdelingens speciallæger dedikeret tid i Forskningsenheden.
- Afdelingens hovedforskningsområder er aktuelt nyresten, avanceret endourologi, prostatakræft, uroradiologi og kommunikation.
- Klinikkens læger deltager i både nationale og internationale postgraduate uddannelsesaktiviteter, som afholdes i og udenfor afdelingen.
- Afdelingen uddanner læger i alle faser af den postgraduate uddannelse og har aktuelt 10 reservelæger ansat. Uddannelse prioriteres højt.
- Afdelingen deltager i den prægraduate undervisning af medicinstuderende på kandidatdelen i Esbjerg under SDU
Stillingen
Overlægen, der ansættes bliver en del af den samlede speciallægegruppe med tværgående teams mellem de to matrikler og skal indgå i et eller flere faglige teams for sygdomme i nedre urinveje og prostata. Funktionen vil herudover omfatte afdelingens almene urologiske funktioner i Åbenrå. Ansøger forventes at deltage i afdelingens undervisningsaktiviteter. Stillingen er vagtfri.
Ansøger vil udelukkende have daglig funktion i Åbenrå, men bliver som alle afdelingens speciallæger ansat med 2 tjenestesteder.
Den, der ansættes, skal være speciallæge i urologi.
Løn-og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgående overenskomst.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Bettina Nørby, 7940 9420.
Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til de syv kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne indenfor disse kompetencer.
Ansøgning sendes til
Stillingen søges via det angivne link.
Ansøgningsfrist 8.maj 2026
Ansættelsessamtale forventes afviklet snarest derefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f16698b2-cf3b-4d38-a12a-8946f7b6bacc