Er du speciallægen, der brænder for at arbejde med børn, unge og deres netværk i udrednings- og behandlingsforløb? Er du fagligt engageret, og vil du være med til at udvikle behandlingstilbuddene i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark samtidig med, at du bidrager til at få hverdagen i ambulatoriet til at fungere optimalt for såvel patienter, netværk og kollegaerne? Så er det dig, vi søger!
Vi tilbyder en fast stilling som speciallæge på 37 timer/uge i ambulatoriet i Vejle pr. den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Som speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark vil du blive en central del af vores tværfaglige, psykiatriske team, som arbejder med udredning og behandling af både børn og unge i alderen fra 4 til 17 år. Afdelingens ambulante drift vil i år blive omorganiseret, så patienterne fremadrettet vil blive udredt bredt psykiatrisk i to separate teams – ét for børn og ét for unge. Begge teams vil håndtere alle psykiatriske problemstillinger som forekommer på hovedfunktionsniveau inden for aldersgruppen. Dette giver dig mulighed for at fokusere bredt på psykiatrisk udredning og behandling i et helhedsorienteret perspektiv.
Vi arbejder kontinuerligt med at sikre vores patienter og pårørende den bedst mulige behandling samtidig med, at vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og samarbejdet med øvrige aktører i og uden for regionspsykiatrien. Vi har et tæt samarbejde med landets øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og relevante somatiske afdelinger for hele tiden at være fagligt opdaterede og kunne justere tilbuddet til patienterne når der skal ændringer i behandlingstilbud, målgruppeafgrænsninger med mere.
Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være
- udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos børn og unge. Vi arbejder for at give barnet, den unge og familien en kvalificeret behandling, hvor der tages hensyn til barnet/den unge samt familiens behov og ønsker.
- arbejde med fokus på at udvikle og sikre kvaliteten af udrednings- og behandlingsarbejdet.
- samarbejde med øvrige faggrupper som psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter med mere.
- deltagelse i tværfaglige møder og bidrag til udviklingen af behandlingsstrategier.
- vejledning og supervision af yngre læger og øvrige fagpersoner i teamet.
- fagligt ansvar for driften af et klinisk delområde, i tæt samarbejde med overlægen.
- yde rådgivning til eksterne samarbejdspartnere samt udføre netværksarbejde i forhold til skoler og socialforvaltning.
- en spændende og udviklende stilling i et dynamisk og engageret team.
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- et støttende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.
- mentorforløb og back-up fra erfarne speciallægekollegaer i dagligdagen og i forbindelse med sparringsmøder.
- er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
- er åben, selvstændig og har interesse og engagement til at videreudvikle faget.
- aktiv bidrager i implementeringen af Den Syddanske Forbedringsmodel.
- trives i et tværfagligt samarbejde og er god til at kommunikere på tværs af faggrupper.
- er god til at bevare overblikket og til at strukturere arbejdsopgaver - også i en travl hverdag.
- er fleksibel i løsningen af de samlede lægelige opgaver i afdelingen.
Børne- og ungdomspsykiatri Syddanmark har omkring 600 ansatte, heraf 50 dygtige og tilgængelige læger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Vejle ligger sammen med Voksenpsykiatrien og har som optageområde børn og unge fra Vejle, Kolding, Fredericia og Billund Kommune.
Der henvises godt 1000 børn og unge årligt til hvert af ambulatorierne i Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg. I tilslutning til ambulatoriet i Esbjerg ligger et Børnepsykiatrisk dagafsnit med syv pladser. Vores døgnafsnit ligger i henholdsvis Aabenraa og Odense.
Deltagelse i bagvagtsordning I dagtid på hverdage (kl. 08-18) er der to bagvagter der tilsammen dækker regionen - en med ansvar for de tre jyske matrikler og en med ansvar for matriklen i Odense.
I tidsrummet kl. 18.00-08.30 mandag til torsdag og fra kl. 18.00-09.30 på fredage er der en fælles regional bagvagt, der dækker hele regionen. Vagten varetages fra hjemmet.
Bagvagten dækkes primært af speciallægegruppen, i mindre omfang indgår også læger i hoveduddannelsen.
Bagvagten har fysisk fremmøde i Odense i tidsrummet fra kl. 09.00-15.00 på lørdage, hvorefter den resterende del af vagten i tidsrummet fra kl. 15.00-09.30 dækkes som beredskabsvagt eller vagt uden for tjenestestedet.
Bagvagten på søndage og helligdage dækkes af den regionale fælles bagvagt og varetages fra hjemmet.
Din ansøgning Ansøgningsfrist: Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 11. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag i uge17 eller efter aftale.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Sanne Kloppenborg på tlf. 20 12 39 29.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokalløndannelse. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige foventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder.
Vi gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Vejle, Nordbanen, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f4ea572a-1abe-4c4c-9b2f-d03eebeb204e