Speciallæge til knæalloplastik i anerkendt ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus

dato

Har du særlig interesse for knæalloplastikkirurgi og ønsker du at blive en del af en stor, dynamisk og forskningsaktiv ortopædkirurgisk afdeling med høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde, så er dette en attraktiv mulighed.

Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus søger en speciallæge til Enhed for knæalloplastikkirurgi med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.

Om stillingen

Stillingen er målrettet en speciallæge med interesse for subspecialisering inden for knæalloplastikkirurgi og indebærer mulighed for betydelig faglig udvikling i et højt specialiseret miljø.

Afdelingen er organiseret med én sektor for alloplastikkirurgi og én sektor for dagkirurgi. Sektor for alloplastikkirurgi er opdelt i enheder for henholdsvis hofte- og knæalloplastik. Sektor for dagkirurgi omfatter subspecialerne skopisk knækirurgi, skulderkirurgi, idrætsmedicin samt visiteret skadestue med tilhørende skadeambulatorie.

Enhed for knæalloplastikkirurgi er aktuelt bemandet med 3 overlæger og 2 speciallæger med ansvar for specialiseret knæalloplastikkirurgi.

Du vil som speciallæge indgå i et tæt samarbejde med enhedens øvrige speciallæger og overlæger omkring varetagelse og udvikling af den specialiserede knæalloplastikkirurgi.

Vi tilbyder

Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus er nationalt og internationalt anerkendt inden for alloplastikkirurgi. Afdelingen har særligt profileret sig gennem:

  • udvikling af tilpassede patientforløb
  • revisionsalloplastikkirurgi
  • robotassisteret kirurgi
  • forskning og kvalitetsudvikling på højt niveau
Afdelingen prioriterer forskning, uddannelse og supervision højt og bidrager aktivt til nationale og internationale kurser i operativ teknik. Der er tilknyttet forskningssekretariat med støtte til databearbejdning og forskningsprojekter.

Du vil få mulighed for gradvist at udvikle specialistkompetencer på regionsniveau inden for alloplastikkirurgi og indgå aktivt i udviklingen af fagområdet.

Vi forventer, at du

  • er speciallæge i ortopædkirurgi
  • har interesse for knæalloplastikkirurgi
  • arbejder engageret og udviklingsorienteret
  • har interesse for undervisning og supervision
  • ønsker at bidrage aktivt til forskning, kvalitetsudvikling og gode patientforløb
  • bidrager positivt til det tværfaglige og kollegiale samarbejde
Forskningserfaring vil være en fordel, men er ikke et krav.

Arbejdstilrettelæggelse

Du indgår som speciallæge ikke i tilstedeværelsesvagt, men deltager sammen med afdelingens øvrige speciallæger i supervisorfunktion alle ugens dage kl. 08.00–20.00.

Undervisning og supervision af yngre læger prioriteres højt, og det forventes, at du aktivt bidrager til afdelingens uddannelsesmiljø.

Der henvises i øvrigt til funktionsbeskrivelsen for speciallægestillingen

Om Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Vejle og Kolding samt Middelfart Nærhospital. Du kan læse mere om os på www.sygehuslillebaelt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Niels Martin Jensen, tlf. 21 14 21 06.

Samtaler forventes afholdt den 24. juni 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6bd68ddd-1eb3-492b-a232-ade9b1e62af8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet