Betyder det noget for dig at være en del af et engageret team, der hele tiden søger de bedste løsninger for de unge? Er det vigtigt for dig, at din indsats har en synlig effekt og giver mening? Og trives du i en organisation, der vægter faglig udvikling og kvalitet i arbejdet højt – så højt, at der er afsat hele to faglige udviklingsdage for personalet om måneden?
Så er du måske den, vi leder efter som vores nye kollega på AspIT Trekanten i Vejle.
Om jobbet
På AspIT vil du arbejde sammen med dine kolleger om at understøtte elevernes faglige, personlige og arbejdsmæssige udvikling. Eleverne har alle individuelle læringsforløb, som kombinerer specialpædagogisk støtte med erhvervsrettede it-fag. Som specialpædagogisk vejleder bliver du en central del af det pædagogiske miljø, hvor du med en anerkendende og strukturerende tilgang hjælper de unge med at få bedst muligt udbytte af undervisningen, praktikken og det samlede uddannelsesforløb. Vi arbejder tæt sammen både på afdelingen, og der er også et godt samarbejde med kolleger fra vores andre AspIT afdelinger i hhv. Århus, Aabenraa og Høje Taastrup.
Dine primære opgaver
- Den specialpædagogisk vejleder har ansvar for individuel specialpædagogisk vejledning af samtlige elever på AspIT. Opgaven består af at vejlede og støtte eleverne omkring deres personlige, sociale og faglige udvikling i samarbejde med kolleger og afdelingsleder.
- Gøre brug af specialpædagogiske redskaber med fokus på at hjælpe eleverne med mestringsstrategier, struktur og overblik
- Understøtte lærerne i deres relationsarbejde gennem faglig sparring og samarbejde
- Være ansvarlig for kommunikation omkring og planlægning af praktikforløb og brobygning
- Være medansvarlig mht. optag af nye elever
- Deltage i markedsføringsaktiviteter som informationsmøder, åbent-hus arrangementer og messer
- Planlægge og gennemføre statussamtaler, samarbejdsmøder og interne sparringsmøder
- Sikre løbende opfølgning og journalisering via fortløbende arbejde med forløbsplaner, ressourcepapirer og interne systemer
- Etablere kontinuerlig kommunikation med elevens netværk – herunder forældre, kontaktpersoner, uddannelsesvejledere og jobcentre
- Være ansvarlig for undervisningsmodulerne ’Kommunikation og personlig udvikling’ og ’SAMF’
- Deltage i relationsskabende aktiviteter, såsom fitness, sociale aktiviteter mv.
Om dig
I din funktion som specialpædagogisk vejleder vil du være bindeleddet mellem den personlige, sociale og faglige udvikling, som vores elever gennemgår på deres forløb.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet pædagog, lærer, socialrådgiver eller har tilsvarende socialfaglig baggrund
- Har efteruddannelse og/eller kurser inden for autismespektret
- Har erfaring med målgruppen – neurodivergente unge og voksne med autisme, ADHD og forskellige belastningsreaktioner
- Har erfaring med vejledning og socialpædagogisk relationsarbejde – det kan være fra stu området, FGU eller lignende
- Er vant til at samarbejde med UU-vejledere, rådgivere og andre eksterne aktører
- Er kommunikativt stærk både skriftligt og mundtligt
- Er fortrolig med at anvende IT i dit arbejde
- Kan fremvise straffe- og børneattest
Om AspIT
AspIT er et IT-fagligt stu-tilbud målrettet unge med autisme, ADHD og belastningsreaktioner som angst, depression og isolation. Uddannelsen er bygget op omkring en kombination af praksisnær undervisning i it-fagene teknik, webudvikling og softwareudvikling og en stærk specialpædagogisk indsats.
Det pædagogiske arbejde handler om at skabe rammer, hvor eleverne kan trives og lykkes på egne præmisser. Det betyder, at vi arbejder systematisk med struktur, overskuelighed og tydelig kommunikation, så de unge får ro og overblik til at lære. Vi har fokus på relationsarbejde og på at understøtte hver enkelt elevs motivation og selvstændighed gennem hele uddannelsesforløbet.
Som specialpædagogisk vejleder er du en nøgleperson i dette arbejde. I samarbejde med dine kolleger hjælper du eleverne med at finde strategier til at håndtere udfordringer, styrke deres sociale færdigheder, og bidrage til arbejdet med de unges livsduelighed.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at give unge med særlige behov mulighed for at gennemføre en erhvervsrettet STU-uddannelse og opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse – og samtidig skabe et uddannelsesmiljø, hvor de unge oplever succes, udvikling og tro på egne evner.
AspIT & AspIN Trekanten er en del af Campus Vejle
Praktiske oplysninger
- Arbejdssted: AspIT Trekanten, Campus Vejle, Boulevarden 48, 7100 Vejle
- Ansøgningsfrist: 19. april 2026
- Ansættelsessamtaler: Samtaler afholdes 28. april fra kl. 14.00
- Tiltrædelse: Senest d. 1. juni 2026
- Løn og pension: I henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nadja Hviid.
Mail: nahv@aspit.dk – Tlf: 72 16 27 19
Læs mere om AspIT på aspit.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Campus Vejle, Boulevarden, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e0fcd758-8698-4118-9e15-563b01c8e961