SSA til modtagelsen i RusmiddelCenter Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Du er den vi har brug for, da du er serviceminded og god i borgerkontakten. Vi har brug for en SSA, som kan tage sig af modtagelse af borgere på vores to matrikler, som varetager hhv. alkohol- og stofbehandling.
 Om jobbet
RusmiddelCenter Vejle søger en social og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer. Funktionen vil være tværgående på de to matrikler i Vejle by, som varetager hhv. alkohol- og stofbehandling. Vi ønsker med stillingen at styrke og kvalificere modtagefunktionen i centret, som er den meget vigtige indgang til behandlingen.

Dine opgaver vil primært dreje sig om at håndtere henvendelser fra borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Stillingen vil være et centralt omdrejningspunkt i den samlede organisation og opgaverne vil have meget forskelligartede karakterer. Du vil få den direkte kontakt til borgerne og bl.a. skulle varetage telefonpasning, kalenderbooking, indkøbsfunktioner, praktiske opgaver og i en vis udstrækning håndtere medicinske/sundhedsfaglige opgaver.

Du er ikke tilknyttet et bestemt team, men du skal samarbejde og have en understøttende funktion for kerneopgaven i hele centret.

Tiltrædelse den 1. februar 2024.
 Vi forventer af dig

  • At du er uddannet SSA og har autorisation
  • At du har interesse for og gerne erfaring fra arbejdet med udsatte borgere
  • At du som person er nysgerrig og ønsker at udvikle egen og fælles praksis til gavn for borgerne og den samlede organisation
  • At du ser muligheder og forstår at arbejde på tværs i centret og forstår den kommunale og regionale kontekst
  • At du er systematisk i din tilgang og formår at kommunikere klart såvel på skrift som i tale
  • At du har flair for at håndtere forskellige IT-systemer – herunder journalisering og håndtering af medicin i vores fagsystemer
  • At du er rummelig, fleksibel og i besiddelse af beslutsomhed og handlekraft
  • At du har kørekort
 Vi tilbyder dig
En attraktiv arbejdsplads med attraktive arbejdstider.

Vi opfatter Rusmiddelcentret som en tillidsbaseret arbejdsplads med høj grad af autonomi. Du kan forvente at blive introduceret til hele opgavefeltet og vi går efter, at alle medarbejdere får de faglige kompetencer, som jobbet kræver.
 Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker ud fra gældende overenskomst og ud fra regler om lokal løndannelse.
Der er tale om en fast stilling på 30 timer pr. uge.
 Om os
Rusmiddelcentret varetager gratis forebyggelse og ambulant rusmiddelbehandling til borgere og pårørende i forbindelse med misbrug af stof og/eller alkohol. Rusmiddelcentret varetager både afrusning og substitutionsbehandling og har desuden mulighed for at visitere til rusmiddeldøgnbehandling. Rusmiddelcentret tager afsæt i det rehabiliterende perspektiv, hvor det er borgerens mål med behandlingen, som bliver styrende for forløbet.
 Flere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen er du meget velkommen til at henvende dig til afdelingsleder, Christopher Schmidt på tlf. 29 29 34 69 eller afdelingsleder, Janne Skott  på tlf. 21 34 63 36.

Du kan læse mere om rusmiddelcentret på https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/sundhed-og-omsorg/alkohol-og-stofmisbrug/
 Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist er onsdag den 13.12.2023 og forventet ansættelsessamtale tirsdag den 19.12.2023.
 Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1b50d0cf)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Horsensvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook