BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en haj til digital kommunikation, og er du en stærk formidler med sans for struktur og detaljer? Og brænder du for at yde god digital service til Vejles borgere? Så er det måske dig, vi har brug for i Politik, Analyse & Kommunikation. Som studentermedhjælper skal du støtte vores centrale webteam, der har det overordnede ansvar for kommunens hjemmesider og intranet. I webteamet vil du opleve, at der er en bred palet af opgaver at give sig i kast med. Vi er et lille team på 2 personer, hvor godt teamwork og latter altid står højt på dagsordenen. I dagligdagen arbejder vi i tæt dialog med webredaktører og kollegaer i afdelingen, i forvaltninger og på institutioner.
Dine opgaver i Danmarks 5. største kommune
Dit primære ansvarsområde vil være at redigere indhold til primært vejle.dk og inddatere i CMS´et, som er Umbraco. Du skal også være klar til at støtte forvaltningernes webredaktører i at skabe godt webindhold på deres fagområde. Hos os får du et studiejob fyldt med lærerige opgaver sammen med kolleger, som er superdygtige og helt klar til at byde dig velkommen og give dig al den sparring, du har brug for.
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse f.eks. indenfor it, marketing eller kommunikation.
- Er ansvarsfuld og gør en dyd ud af at være grundig og detaljeorienteret.
- Har sans for struktur og kan omsætte det til overskuelige og brugervenlige websider.
- Har flair for at formulere dig på skrift og kan gøre en fagtekst let at forstå, uden at indholdet går tabt.
- Kender til principper for SEO-tekster. Måske er du nysgerrig på at bruge nye digitale værktøjer i skriveprocessen.
- Er en haj til det digitale og let bliver fortrolig med nye systemer – det er en fordel, at du har arbejdet i et CMS og kender til standarden for webtilgængelighed (WCAG 2.1.)
- Er servicemindet og kan lide at formidle din viden og hjælpe andre på vej.
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og er du nysgerrig på at lære mere om f.eks. søgeoptimering og webanalyse, så er det måske dig, vi søger.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde 6-7 timer ugentligt. Vi ser gerne, at du er på kontoret i Vejle én dag om ugen i de første måneder, herefter er der mulighed for, at timerne kan placeres fleksibelt efter dit studie samt hjemmefra om aftenen. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Om os
Du bliver en del af en afdeling med i alt ca. 20 kolleger, hvor der er en god sammensætning mellem erfarne og nye medarbejdere. Vores kerneopgave er at servicere og betjene borgmester, kommunaldirektør og kommunens øverste ledelse. Vi løser mange forskellige opgaver i afdelingen bl.a. politikudvikling, byudvikling, ledelsesbetjening, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, data og analyser, hjemmeside og webkoordinering samt diverse drifts- og udviklingsopgaver.
Politik, Analyse & Kommunikation har en bred berøringsflade og fungerer som tovholder på flere tværgående opgaver og projekter i kommunen. Vi har mange samarbejdsrelationer både internt i kommunen, men i høj grad også til eksterne parter som virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, frivillige og andre myndigheder m.v.
Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest 23. oktober 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2361197)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912466