Studentermedhjælper til sagsbehandling i Praksisafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til et studierelevant arbejde, hvor du får styrket dine administrative og kommunikative evner? Kunne du tænke dig bl.a. at arbejde i vores velfungerende team inden for tandlægeområdet og at hjælpe med skriftlig fremstilling af fx klagesager inden for andre praksisområder?

Vi søger en studentermedhjælper til sagsbehandling og forskelligartede opgaver i Praksisafdelingen. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og en spændende afdeling, som består af 65 medarbejdere.

Praksisafdelingen arbejder med drift, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde. Vi løser opgaver i forhold til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker. Kort sagt understøtter vi arbejdet med at sikre en velfungerende praksissektor, hvor borgeren oplever et nært og tilgængeligt sundhedsstilbud.

Vi har en uformel omgangstone og et godt arbejdsklima, hvor vi er gode til at bakke hinanden op og sparre med hinanden.

Dine primære arbejdsopgaver:

Du vil skulle bidrage til en række opgaver inden for administration og sagsbehandling i sundhedsvæsenet, fx:

  • Behandling af tilskudssager på tandlægeområdet, herunder forberede sagerne og udarbejde afgørelsesbreve til borgere, som har søgt tilskud til tandbehandling
  • Bidrage med implementering af nye arbejdsgange og bevillingsskrivelser i forbindelse med ny lovgivning på tandområdet
  • Behandling af klagesager inden for forskellige praksisområder
  • Kontakt til borgere og behandlere
  • Varetagelse af øvrige administrative opgaver, fx inden for controlling

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx stud. cand. scient. pol., stud. cand. jur. eller lignende. Der kræves ikke forudgående kendskab til området.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan formulere dig godt i både skrift og tale
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret og selv tage initiativ til at få opgaverne løst
  • er god til at samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • er ansvarsfuld, serviceminded og kvalitetsbevidst
  • kan holde overblik over flere sager på én gang

Vi tilbyder:

  • et studiejob med høj grad af fleksibilitet i forbindelse med dit studie og eksamensperioder
  • gode muligheder for faglig udvikling og forskelligartede opgaver
  • et godt socialt miljø med engagerede kolleger

Ønsker du at vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tine Canvin på 29201409.


Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12 i Vejle, kun 10 minutters gang fra banegården.

Stillingen er på 8 timer ugentligt, fordelt på 1-2 dage.


Ansøgning

Ansøgningsfrist: tirsdag den 12. december 2023.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 15. december 2023.


Ansættelsesstart

Snarest muligt eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven , 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook