Studentervejledere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være studentervejleder på Socialrådgiveruddannelsen i Vejle?

På Socialrådgiveruddannelsen i Vejle har vi brug for 1-2 studentervejledere fra 1. juni 2024, da de nuværende studentervejledere snart færdiggør deres uddannelse.

Hvad er en studentervejleder?
En studentervejleder er en studerende på uddannelsen, der fungerer som en ressource i forhold til sine medstuderende. Hensigten er bl.a. at du med din indsats skal bidrage til dine medstuderendes gode trivsel, deres fastholdelse på og gennemførelse af studiet.

Du vil som studentervejleder også deltage i ad hoc opgaver, såsom at vejlede ved studiestart, deltage i messer, Åbent hus samt orientere/undervise ved HF og gymnasieelevers studiepraktikker.

Herudover skal du være med til at:

  • Bidrage til medstuderendes trivsel
  • Styrke de faglige og sociale relationer gennem studiet
  • Fastholde studerende på uddannelsen
  • Fungere som vejviser gennem studiet
  • Bidrage til et godt studiemiljø

Dit primære værktøj er samtalen og kendskab til studiet og studiemiljøet. Du skal samarbejde med andre studerende, der virker som tutorer, ambassadører i forbindelse med rekruttering, karrierecenter osv. Som studentervejleder er du underlagt tavsheds- og oplysningspligt.

Du skal være indstillet på:

  • At støtte medstuderende i at gennemføre uddannelsen både fagligt og socialt
  • At være til rådighed, hvis medstuderende vil drøfte studiemæssige, faglige, sociale og karrieremæssige forhold
  • At vejlede om uddannelsesforløb, krav, forventninger og muligheder
  • At vejlede om gruppearbejde og det at være studerende
  • At vejlede ved problemer, der har studiemæssige konsekvenser for den enkelte studerende med henblik på at skabe trivsel på studiet
  • At give hjælp, råd og vejledning om studiemæssige problemer, som påvirker trivslen på studiet.
  • At samarbejde tæt med studievejleder og uddannelsesleder ved tvivlsspørgsmål og andet

Vi ønsker en studentervejleder som har/er:

  • Som minimum gennemført 1. semester
  • Interesse for uddannelsen, socialrådgiverstudiets faglighed samt videreformidling af denne
  • Personlige kompetencer i form af imødekommende holdning og evnen til at lytte og kommunikere
  • Lysten til at fremstå som det gode eksempel, og som en god ambassadør for UCL
  • Indgående kendskab til UCL
  • Engagement og motivation

Ansættelse

Du vil blive ansat den 1. juni 2024 eller efter aftale og din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være op til 8 timer pr. uge.

Du ansattes og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Birgit Mortensen bimo@ucl.dk – eller telefon 41 93 24 41.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamensbeviser elektronisk via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 13. maj 2024. Der vil være samtale den 15. maj om eftermiddagen.

Vi glæder os til at hører fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037449

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook