Sundhedsfaglige kvalitetskonsulenter til organisation i vækst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for kvalitet og kompetenceudvikling inden for ældreplejen? Og har du lyst til at udbygge og strukturere det sundhedsfaglige kvalitetsarbejde i en organisation i vækst? Så er stillingen som sundhedsfaglig udviklingskonsulent i Danske Diakonhjem måske lige dig.

Danske Diakonhjem søger pr. 1. august 2023 to sundhedsfaglige udviklingskonsulenter, som skal være med til at understøtte og udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på vores plejehjem og friplejehjem.

Der er tale om en stilling, hvor arbejdsopgaverne er mangfoldige, og det kalder på en udviklingskonsulent, som på eget initiativ kan se potentialer i de tværgående indsatser og være nysgerrig på nye vinkler inden for sundhedsområdet.  

Dine arbejdsopgaver:

Dine overordnede arbejdsopgaver vil være at udarbejde, implementere, evaluere og fastholde sundhedsfaglige indsatser i samarbejde med diakonhjemchefen, forstanderne og nøglemedarbejderne på de enkelte plejehjem og friplejehjem, herunder at:

  • Udvikle koncepter og værktøjer, som understøtter de sundhedsfaglige indsatser.
  • Styre projekter i forhold til udviklingsopgaver på ældreområdet.
  • Udarbejde materiale til løbende interne audits og bistå ved audits.
  • Forberede, deltage i og følge op på tilsyn.
  • Undervise i sundhedsfagliglige og juridiske forhold og understøtte implementering og fastholdelse på hjemmene.
  • Understøtte det sundhedsfaglige arbejde på nye friplejehjem.
  • Sikre sammenhæng mellem de sundhedsfaglige indsatser og det værdibaserede grundlag.

Danske Diakonhjems hovedkontor ligger i Vejle, men du skal forvente opgaver på tværs af landet, og der vil være en del transport forbundet med opgaverne. Der er mulighed for hjemmearbejde og stor frihed til selv at tilrettelægge opgaverne.  

Vores forventninger til dig:

Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig videregående uddannelse og har et indgående kendskab til ældreområdet. Hertil kommer, at du:

  • Har lyst til at arbejde i en værdibaseret organisation og formår at skabe sammenhæng mellem organisationens værdier og det sundhedsfaglige.
  • Har et godt kendskab til omsorgsjournalerne i primærsektoren og har bred erfaring i forhold til kvalitets- og udviklingsarbejde i ældreplejen.
  • Er stærkt fagligt fundet, kvalitetsbevidst og sætter en ære i at skabe solide og gennemarbejdede løsninger.
  • Har erfaring med organisations- og strategiarbejde i både planlægning-, design- og implementeringsfasen.
  • Er nytænkende, udviser initiativ og engagement - og er i stand til at være i en proces, hvor tingene kan skifte retning undervejs.
  • Har gode relationskompetencer og er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  • Er ligetil, kender dig selv godt og er god til at sætte dig ind i nye omgivelser.
  • Har et godt humør og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø.  

Om Danske Diakonhjem

Dagligdagen i Danske Diakonhjem er præget af et højt aktivitetsniveau. Opgaverne er udfordrende, arbejdsklimaet er sjovt og uformelt, og kollegerne er engagerede.

Vi har en praktisk tilgang til vores opgaveløsning, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af arbejdsformen. Vi har frihed under ansvar, plads til forskellighed og åbenhed for bidrag og nye initiativer. Vi lægger vægt på en professionel tilgang til opgaverne, og det falder os naturligt at dele viden på tværs af de forskellige teams for at nå det fælles bedste.

Vores omsorgsarbejde og samspil med hinanden tager afsæt i, at vi: 

  • Betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt
  • Styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd
  • Respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis
  • Imødekommer det enkelte menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg
  • Giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere   

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid (37 timer pr. uge). Løn efter gældende overenskomst.

Du vil referere til Diakonhjemchef Mette Toft Thorsen. Hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte hende på tlf.: 23 36 42 45 eller på mail mtt@diakon.dk

Ansøgningsfrist: 5. juni 2023 kl. 12.

Tiltrædelse: 1. august 2023

Der vil blive afholdt to samtaler, henholdsvis den 12. og 19. juni. Ansættelsesprocessen vil desuden bestå af en case-opgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Danske Diakonhjem, Skomagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/rks3tg/danske-diakonhjem/ra22xp/sundhedsfaglige-kvalitetskonsulenter-til-orga

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook