Sundhedsvidenskabelig ph.d.-stilling for udvikling af prædiktionsmodeller til forebyggelse af kroniske sygdomme i EU-projekt

dato

Fuldt finansieret sundhedsvidenskabelig ph.d.-stilling til EU-støttet projekt – Forebyggelse af Kronisk Sygdom vha. prædiktionsmodeller ved Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus & Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.



Vi søger en engageret ph.d.-studerende til at deltage i et spændende EU-finansieret sundhedsprojekt, der fokuserer på forebyggelse af kroniske sygdomme gennem udvikling af prædiktionsmodeller baseret på en bred vifte af borgerdata. Ph.d.-projektet er forankret i Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og du vil blive en del af et dynamisk forskningsmiljø med tæt forbindelse til klinisk praksis. Til forskningsgruppen er tilknyttet en gruppe af forskere fra forskellige specialer samt en data scientist og der søges yderligere en ph.d. med baggrund i data science. Alle deltagere skaber ved fælles hjælp et forskningsmiljø, der er inspirerende og nyskabende. Der er tale om en gruppe, der har en størrelse, hvor det er muligt at deltage i mange forskelligartede processer på forskellige plan og samtidigt at nørde med data, som man måtte have interesse til. Arbejdet foregår i samarbejde med folk fra et sygehus, der lægger vægt på udvikling og forskning og på en afdeling, der understøtter den enkelte i at løfte nye udfordringer.



Om projektet:

Ph.d.-projektet er en del af et større EU-finansieret forskningsinitiativ ved navn PreventNCD, der lokalt har til formål at udvikle og implementere prædiktionsmodeller for forebyggelse og tidlig detektion af ikke-smitsomme sygdomme, herunder kræft og andre folkesygdomme. Ved at analysere data fra sundhedsdata, heriblandt registerdata, vil projektet bidrage til tidlig opsporing og forebyggelse, hvilket kan forbedre folkesundheden og reducere byrden af kroniske sygdomme i Europa. Med din sundhedsvidenskabelige baggrund vil du være med til at udvikle og sikre anvendeligheden af disse algoritmer. Der er tale om et projekt, der favner bredt, hvilket gør det muligt for dig at være med til at pege i den retning, som projektet bør bevæge sig.



Vi tilbyder:

- Du tilbydes en forskningsmæssig uddannelse på højeste internationale niveau.

- Du tilknyttes Institut for Regional sundhedssforskning, Syddansk Universitet.

- En fuldt finansieret ph.d.-stilling i et dynamisk og tværfagligt forskningsmiljø med fokus på prædiktionsmodeller, folkesundhed og screening.

- Grundig vejledning og mulighed for at lære at designe forskningsspørgsmål, statistisk dataanalyse, databasehåndtering, sammenskrive resultater og præsentere forskningen på både dansk og engelsk i ind- og udland.

- Mulighed for selv at præge indholdet af ph.d.’en inden for de mulige rammer.

- Mulighed for at bidrage til vigtig forskning, der har potentiale til at forbedre folkesundheden i Europa.

- Samarbejde i et team med diversitet fra forskellige specialer og stor erfaring med forskning.

- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser, konferencer og netværk med nationale og internationale forskningsmiljøer.

- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø med stor grad af frihed.



Dine arbejdsopgaver:

- Arbejde med prædiktionsmodeller til forebyggelse af folkesygdomme, med særlig vægt på epidemiologi og folkesundhed.

- Formidle projektets resultater gennem videnskabelige publikationer og præsentationer på internationale konferencer.

- Samarbejde tæt med data scientists omkring registeradgang, dataanalyse, formidling, publicering og forberede implementering.

-Deltage i relevante kurser.

- Arbejde med at sikre, at forskningen følger gældende etiske retningslinjer og overholder databeskyttelseslovgivning.

- Deltage aktivt i samarbejde med klinikere, forskere og andre interessenter for at sikre, at prædiktionsmodellerne bliver anvendelige i en klinisk sammenhæng.



Nødvendige kvalifikationer:

- En kandidatgrad i medicin, folkesundhed, epidemiologi eller en beslægtet sundhedsvidenskabelig disciplin.

- Gode kommunikationsevner og evne til at formidle forskningsresultater både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.

- Evne til at arbejde vedholdende, selvstændigt og struktureret, samt har gode samarbejdsevner i et tværfagligt forskningsmiljø.

- Lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem sundhedsvidenskab, teknologi og etik, med fokus på at gøre forskningsresultater anvendelige i praksis.



Kvalifikationer der giver ekstra merit:

- Have dokumenteret erfaring med videnskabelig publicering internationalt.

- Erfaring med sundhedsdata og registerarbejde, samt interesse for dataanalyse.



Hvis det lyder spændende, bør du sende en ansøgning – også selvom du måske ikke passer 100% på ovenstående beskrivelse. Men lyder det som noget, du synes kunne være spændende og som du simpelthen ikke kan vente med at komme i gang med, bør du søge eller som minimum tage kontakt og høre mere.

Jobstart: Efter aftale.



Ansøgning:

Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og en kort beskrivelse af din forskningsinteresse som én pdf-fil til Claus Lohman Brasen på claus.lohman.brasen@rsyd.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

For yderligere information om stillingen eller ph.d.-projektet, kontakt Claus Lohman Brasen på tlf 79406955 claus.lohman.brasen@rsyd.dk eller professor Torben Frøstrup Hansen på tlf 76366704 torben.hansen@rsyd.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4ba89d8a-ae4d-4235-8d1f-14880f9235af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet