Sygeplejerske i blandede vagter hos Distrikt Midtby Nord i Vejle

dato

Har du lyst til at arbejde med både faglighed, relationer og kliniske beslutninger i en hverdag, hvor du gør en synlig forskel for borgerne – og hvor samarbejde og trivsel vægtes højt?

Så søger Distrikt Midtby Nord dygtig sygeplejerske til dag- og aftenvagt.

Om jobbet
Distrikt Midtby Nord søger dygtig sygeplejerske med stor faglighed og godt drive. Stillingen er med blandede dag- og aftenvagter. Aftenvagterne ligger i et fast rul over 8 uger. Øvrige vagter er i dagvagt. Som sygeplejerske i aftenvagten dækker man de 4 midtby-distrikter. Vi prioriterer høj faglighed, rehabiliterende tilgang til såvel pleje- som sygeplejeindsatser og tæt tværfagligt samarbejde. Derudover vægter vi et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor du selv har stor mulighed for indflydelse og derved bærer et medansvar. Borgergruppen spænder bredt, og mange har misbrug, psykiske lidelser eller komplekse problemstillinger. Derfor møder vi borgerne med ro, relationelt mod og høj faglig etik. Du bliver en del af en dedikeret sygeplejegruppe og arbejder tæt sammen med et stærkt SOSU-team, terapeuter og andre samarbejdspartnere.

Om os
Distrikt Midtby Nord er et udekørende tværfagligt team med ca. 35 kolleger, der arbejder tæt sammen om at skabe en arbejdsplads med faglighed, ordentlighed og godt humør. Vi holder til på Seniorcenter Gulkrog; centralt i distriktet. Herfra går, cykler eller kører vi ud til borgerne.

Vi tilbyder dig

  • Et trygt og ordentligt arbejdsmiljø med stor medbestemmelse
  • En tværfaglig kultur, hvor vi løfter opgaverne sammen
  • Et mentorbaseret introduktionsforløb
  • Selvstændige opgaver og mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen
  • Sparring, supervision og teammøder
  • En værdi- og situationsbaseret ledelse med fokus på medarbejderinddragelse

Dine opgaver
  • Sygeplejefaglige indsatser af forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende karakter
  • Klinisk lederskab i både stabile og komplekse borgerforløb
  • Faglig prioritering og koordinering i dag- og aftenvagt på tværs af distrikter
  • Relationen til borgere og pårørende, som vigtig del af arbejdet
  • Professionel håndtering af akutte situationer
  • Bidrage til høj faglig kvalitet og godt samarbejdsmiljø


Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 25. maj 2026.

Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 26. maj 2026.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er hurtigst muligt eller den 1. juli 2026.

Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen, i blandede vagter, dag og aften.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Cindie Pedersen på cibpe@vejle.dk eller på 21 12 81 24 eller assisterende leder Simone Pedersen på simmp@vejle.dk eller på 20 14 25 36 på hverdage kl. 07.30-13.30.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Distrikt Midtby Nord, Gulkrog, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f5bb17d9-4542-4d0d-845c-24bb87919c54

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet