BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med affektive lidelser /ADHD i et stærkt tværfagligt team?
Vi søger en sygeplejerske til Lokalpsykiatri Vejle med aktuel funktion i affektiv team. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Stillingen er pr. 1.12. 2023
Lokalpsykiatri Vejle (LPV) er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle, der har Lokalpsykiatri i Fredericia, Kolding og Vejle. LPV er beliggende på den øverste etage i Sundhedshuset i Vejle. Her har vi plads og gode lokaler i moderne omgivelser - og en dejlig udsigt. Vores primære optageområde er Vejle og Billund kommune.
I LPV har vi tværfaglige teams, der er sub-specialiserede. Det giver mulighed for at arbejde mere fokuseret og for at dygtiggøre sig særligt inden for mere specifikke faglige områder.
Vi har følgende tværfaglige teams i LPV:
- Udredningsteam
- F- ACT psykose
- Affektivt team
- Angst team
- Oligofreni team
Målgruppen for affektiv team er overvejende patienter med affektive lidelser og ADHD, jf. pakkeforløb for depressiv enkeltepisode, periodisk depression, prævalent bipolar sindslidelse og ADHD. Desuden varetager 3 behandlere i teamet (intensiv) selvmordforebyggelses-funktion.
Affektivt team er et tværfagligt team med et højt erfarings- og kompetence niveau inden for området. Teamet består af overlæge, læge, 2 psykologer, 8 sygeplejersker, socialrådgiver og 2 teamsekretærer.
Affektiv team varetager udredningsopgaver og behandlingsforløb individuelt og i gruppe. Der er gruppeforløb for patienter med bipolar lidelse, depression og ADHD, og deres pårørende. Teamet mødes månedligt om faglig opdatering og udvikling inden for teamets kliniske delområder. Der er tværfaglige konferencer ugentligt. Teamet har desuden et kort fælles driftsmøde dagligt, og der er mulighed for konference med overlægen dagligt.
Vi søger en sygeplejerske, som har eller er interesseret i at opøve følgende kvalifikationer:
- Alsidig psykiatrisk erfaring – gerne specialuddannelse
- Gerne kognitiv terapeutisk uddannelse eller lignende
- Er fagligt stærk
- Har evne til at arbejde selvstændigt med overblik og til at inddrage andres kompetencer, når der er behov for det.
- Kan arbejde systematisk og ressourceorienteret i en travl hverdag
- Kan se udfordringer frem for begrænsninger
- Er en god kommunikator og har gode samarbejdsevner
- Erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Åben personlighed og reflekterende over egen praksis
- Erfaring med undervisning / psykoedukation
- Gerne kendskab til EPJ patientjournalsystem og fælles medicinkort (FMK)
- Er effektiv og produktiv
- Har lyst til og har personlige og faglige kompetencer til at arbejde med patienter, der tilhører netop denne målgruppe
- Varetage behandlingsforløb og funktion som primærbehandler for et antal patienter. Herunder koordinere den tværfaglige og tværsektorielle indsats i patientforløb
- Være med til at varetage og udvikle gruppetilbud for patienter og deres pårørende
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartere i patientforløbene, herunder IPS-støtte/jobcentre, socialpsykiatri og misbrugsbehandling
- Dokumentere i EPJ
- Deltage og bidrage i konferencer og møder
- Bidrage til at udvikle teamets faglighed, udrednings- og behandlingstilbud og arbejdsgange
- Bidrage til at udvikle og forbedre Lokalpsykiatri Vejle
- Mulighed for at fordybe sig og dygtiggøre sig i behandlingen inden for affektiv teams kliniske delområder med mulighed for indflydelse på hvilke delområder.
- Samarbejde og sparring med erfarne og dygtige kollegaer i et kvalificeret tværfagligt miljø
- Faglig opdatering og udvikling, tværfaglig undervisning og temadage.
- Supervision
- Individuel tilpasset introduktionsprogram
- Mentorstøtte for nyansatte
Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Henrik Bræmer på tlf. 30433166 eller sygeplejerske Ditte Jensen på tlf. 99447837 for yderligere information.
Ansøgningsfrist: fredag den 20.10.2023
Samtaler forventes afholdt onsdag den 25.10.2023
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lokalpsykiatri Vejle, Vestre Engvej , 5 sal, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921244