Sygeplejerske til Afsnit for Åbne Indlæggelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afsnit for Åbne Indlæggelser – synes du, excellent sygepleje i en specialiseret palliativ kontekst lyder som en spændende kombination? – Vi søger en sygeplejerske i en fast stilling.

Det er sjældent, vi søger – men en af vores dygtige sygeplejersker har fået orlov for at læse videre – så nu er der plads til dig!

I vores afsnit vil du mærke høj trivsel, respekt og tillid, da vi mener, det giver tryghed og arbejdsglæde.

Vi vægter kompetenceudvikling og refleksion for at blive endnu dygtigere til at fremme velvære hos de patienter, der er tilknyttet afsnittet. Vi arbejder tværfagligt, og starter dagen med tværfaglige konferencer med læger, sygeplejersker og fysioterapeut, samt andre relevante samarbejdspartnere.

Afsnit for Åbne Indlæggelser, Onkologisk afdeling er et specialiseret palliativt sengeafsnit med plads til 10 indlagte patienter. Alle patienter er terminalregistrerede på baggrund af deres cancerdiagnose. Afsnittets kerneopgave er at yde palliativ pleje og behandling til mennesket med kræft og dennes familie. Vi har meget tilfredse patienter og pårørende samt en meget høj medarbejdertilfredshed.

Patienterne indlægges akut i afsnittet med komplekse problemstillinger såsom smerter, dyspnø, kvalme, sociale eller eksistentielle problemstillinger. Afsnittet arbejder tæt sammen med andre specialer på sygehuset, primærsektoren, det palliative team og hospice for at tilrettelægge det mest optimale forløb for både patient og familien.

Introduktionen er tilrettelagt ud fra vores onboardingprogram, hvor du vil blive mødt af dine to mentorer, der vil være gennemgående i dit introduktionsforløb. Vi er interesserede i dit potentiale og hvad der driver dig i sygeplejen, og derfor bliver programmet tilrettelagt efter dig og dit potentiale. Der vil blive afholdt systematiske refleksioner med både mentor, men også med vores kliniske sygeplejespecialister, der også vil give dig en grundig indføring i excellent sygepleje som tænkehorisont.

Vi har en stor og spændende uddannelses- og undervisningsopgave, hvorfor du vil kunne møde fx sygeplejestuderende og læger under uddannelse.

Vi er et afsnit, der vægter

  • De gode patientforløb, hvor vi yder en excellent sygepleje til den enkelte patient og de pårørende.
  • Det tværfaglige og det tværsektorielle samarbejde, for at sikre det gode patientforløb også i overgangene
  • Ugentligt systematisk undervisning i palliative emner eller excellent sygepleje som tænkehorisont.
  • Prioritering af kompetenceudvikling og ugentlig supervision for at vi sammen kan udvikle på vores kompetencer.
Vi søger 1 sygeplejerske til en fast stilling pr 1. maj 2024 eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men ønsker du nedsat tid finder vi ud af det. Der arbejdes i blandede vagter med vagt hver 3. weekend i 8 og 12 timers vagter. Denne stilling er med fortrinsvis dag- og nattevagter. I efteråret 2024 begynder vi at implementere Onkologisk Afdelings løsning på vagtudtynding, så du vil få nye, gode kolleger fra de ambulante afsnit.

Vi prioriterer, at du

  • Vil arbejde med excellent sygepleje i kortere og længere patientforløb
  • Vægter tværfagligt samarbejde for at højne den patient- og pårørende oplevede kvalitet i forløbene
  • Arbejde professionelt og personcentreret i pleje og behandling af patienter med kræft og deres pårørende.
  • Vil engagere dig i udvikling af den kliniske sygepleje, så patienterne oplever høj faglig kvalitet i pleje og behandling.
  • Vil medvirke engageret og positivt til et godt arbejdsmiljø, der er kendetegnet af trivsel, respekt og tillid.
Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning i afsnittet er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Dorthe D Kristensen, tlf 79409825, dorthe.dall.kristensen@rsyd.dk, eller afsnittets arbejdsmiljørepræsentant og sygeplejerske Rikke Behrendtz, tlf 79409824

Ansøgningsfrist d. 17. marts 2024, vi afholder samtaler d 20. og 21. marts 2024.










INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003027

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook