Sygeplejerske til nyt akut visitationsafsnit med fokus på udvikling og samarbejde

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at tage del i en spændende forandring? Fra 1. maj 2025 gennemgår vores afdeling en større organisationsændring. Fremadrettet modtager vi akutte medicinske og kardiologiske uvisiterede patienter – en ny og vigtig opgave i vores hverdag. Du får en central rolle i vores fremtidige arbejde med både visiterede og uvisiterede akutte patienter.

Hvad betyder det for dig? Som sygeplejerske i Akut Visitationsafsnit (AVA) vil du være en af de første til at møde patienterne – både dem, der er visiteret, og dem, der kommer akut til os uden forudgående henvisning inden for specialerne; intern medicin, urologi, kardiologi og otologi. Du bliver en del af et engageret team, hvor du spiller en vigtig rolle i at sikre en effektiv, kompetent og tværfaglig behandling af alle patienter.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En spændende organisationsændring: Fra 1. maj 2025 udvider vi vores arbejdsområde, hvilket betyder nye arbejdsgange og arbejdsopgaver. Dette er en unik mulighed for dig, der ønsker at være med til at forme fremtidens akutte behandling.
  • En grundig og personlig introduktion: Vi mener, at hver sygeplejerske er unik. Derfor tilbyder vi et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du bliver mødt af en mentor, som guider dig i opstarten. I perioden vil du få tid og plads til både at lære og udvikle dig i dit eget tempo, mens vi løbende følger op på din udvikling.
  • Mini-sim og tværfaglig simulationstræning: Du får mulighed for at deltage i vores månedlige Mini-sim sessioner, hvor vi træner dine kliniske færdigheder i realistiske simulationssituationer. Denne træning hjælper dig med at være endnu bedre forberedt på de akutte, uforudsigelige situationer, der kan opstå i dit daglige arbejde. Derudover tilbyder vi regelmæssig tværfaglig simulationstræning, som er et vigtigt element i vores samarbejde på tværs af faggrænser.
  • Stærkt tværfagligt samarbejde: Hos os arbejder vi tæt sammen med både læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle for at sikre den bedste behandling for patienterne. Vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde og er alle dedikerede til at løfte hinanden og skabe et arbejdsfællesskab, hvor vi trives sammen.
  • Et socialt og støttende arbejdsmiljø: Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og en stærk fællesskabsånd er fundamentet for, at vi alle kan yde vores bedste. Vi værdsætter humor, åbenhed og samarbejde. Vi har let til grin og et tæt kollegialt fællesskab. Vi passer på hinanden, og det er en af de vigtigste ingredienser i vores daglige arbejde.
  • Fleksibilitet og work-life balance: Vi forstår vigtigheden af balance mellem arbejde og privatliv, og derfor tilbyder vi fleksible arbejdstider, hvor du har indflydelse på din arbejdsplan via Ønskeplan. Vi vil gerne sikre, at du har det godt både på og uden for arbejdspladsen.
Vi søger dig, der:

  • Har en faglig interesse, og gerne, om muligt, har erfaring inden for det akut medicinske speciale.
  • Kan holde hovedet koldt i akutte situationer og prioritere effektivt.
  • Er engageret i både din egen faglige udvikling og afdelingens udvikling som helhed.
  • Har et positivt mind-set og en anerkendende tilgang til både patienter og kollegaer.
  • Er fleksibel, rummelig og konstruktiv.
  • Er åben for feedback og kan give konstruktiv feedback til kollegaer.
Er du klar til at tage det næste skridt? Er du den sygeplejerske, der ønsker at være med i denne spændende overgang og bidrage til udviklingen af vores Akut Visitationsafsnit? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at aflægge os et besøg, så er du velkommen til at kontakte en af vores oversygeplejersker: Vi tilbyder ansættelse på 37 timer, ønsker du et lavere timetal, kan vi aftale dette.

Marlene Lindsted Dvinge: 79406100
Mette Dall: 79406115

Ansøgningsfrist: Søndag d. 23/3-25
Samtaler: Tirsdag d. 25/3-25
Startdato: 1/5-25

Læs mere om Medicinsk Afdeling og Akut Visitationsafsnit (AVA), og se også vores funktionsbeskrivelse for sygeplejerske på AVA og instruks for modtagende sygeplejerske

Se også video om afdelingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ee2a99bf-ee35-4049-b3ad-df53912feebd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet