Hos os er fagligheden og ekspertisen i højsæde Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling, på 37 timer ugentligt. Andet time antal kan aftales.
Vi er et afsnit, hvor der primært opereres patienter i elektive forløb. Der indsættes ca. 2000 knæ eller hofteproteser årligt på vores 4 operationslejer. Derudover udføres akutte indgreb hos patienter, hvor der opstår komplikationer efter en tidligere operation.
Operationsafsnittet består af 17 operationssygeplejersker, 2 portører, 1 afdelingsmedhjælper og 1 oversygeplejerske. Derudover har vi et stort team samarbejde med anæstesilæger, anæstesisygeplejersker samt alloplastik læger.
Dine kommende kolleger er aldersmæssigt fordelt bredt. Nogle har mange års erfaring i specialet, og der er derfor gode kompetencer at trække på. Andre har færre års erfaring, og har dermed en erindring om det at være ny, hvilket kan være rart, når man starter et nyt sted.
På A750 arbejder vi med de ’Nationale kompetencekort for nyansatte operationssygeplejersker uden operationserfaring’. Sammen med ’Referenceramme for sygepleje på SLB’ danner kompetencekortene et fælles teoretisk udgangspunkt, som i det daglige giver anledning til faglige drøftelser og udvikling af sygepleje. Arbejdet er med til at styrke vores fælles sprog og sygepleje.
Vi prioriterer, at afsnittet konstant er åbent over for udviklingstiltag, som tilgodeser det gode patientforløb, konstruktive arbejdsgange samt uddannelse. Derfor har vi et tæt samarbejder med ortopædkirurgisk dagafsnit. Her er mulighed for udvidelse af kompetencer.
Vi arbejder fortløbende med kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, faglighed og den sociale kapital. Vi er optaget af et godt arbejdsmiljø. Vi tager hånd om hinanden både mono- og tværfagligt.
Vi har en meget høj patienttilfredshed, som vi er stolte af og gør os umage med at fastholde.
Hvem er du?
- Du har minimum to års klinisk erfaring som sygeplejerske
- Erfaring fra operationsspecialet er en fordel men ikke et krav
- Du er indstillet på at arbejde i et teknologisk speciale
- Du ved, at arbejdet på et ortopædkirurgisk operationsafsnit er fysisk krævende
- Du er en sygeplejerske med fokus på kerneydelsen i operationssygeplejen, hvor bl.a. hygiejne og korttidskontakten med patienten er vigtige nøgleord
- Du har gode samarbejdsevner i et tæt tværfagligt team-samarbejde
- Grundig introduktion og oplæring med mentor ordning.
- Fokus på et godt og rummeligt arbejdsmiljø hvor en åben dialog med respekt for forskellige holdninger er en selvfølgelighed
- Faglig og personlig udvikling via kurser og kompetenceudvikling
- Du sætter patienten først
- Du er professionel i dit arbejde over for patienterne
- Du bidrager til ordentlighed i det vi siger og gør
Arbejdstiden vil primært være dagtjeneste fra 7.30-15 eller fra 7.30-15.30. Om tirsdagen har vi lang operationsdag. Her vil man på skift arbejde fra 7.30-18.30. Afsnittet er vagtdækket alle årets dage, bestående af rådighed fra hjemmet.
I hverdage fra kl. 16-20.30 (startende med en dagvagt 7.30-16). Om tirsdagen er man til stede fra kl 7.30-19.00 og efterfølgende på rådighed fra hjemme til kl. 20.30. I weekender er man på rådighed fra hjemmet fra kl. 9-20.
Du skal forvente ca. 4 vagter pr. måned. Under rådighedsvagt skal du have mulighed for at kunne møde inden for en time til effektivt arbejde efter tilkald.
Oplæringsperioden er af individuel varighed ca. 3-6 måneder. I denne periode er arbejdstiden uden tilkaldevagter fra hjemmet.
Da vi er et elektivt operationsafsnit, bemandes afsnittet kun med vagthold mellem jul/nytår og påske, og nedsætter den vanlige produktionskapacitet i skoleferierne.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
For yderligere spørgsmål og uddybning af ovenstående er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Vium Fristed på tlf. 79 40 55 80 eller på mail stine.vium.fristed@rsyd.dk
Ansøgningsfrist er den 25. december 2025.
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst for sygeplejersker. Der vil blive taget referencer inden ansættelse. Vi forventer at kunne afvikle samtaler i uge 2.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7e95018e-120a-46e0-9ea1-a972a2e26530