Tandklinikassistent - fast stilling i Tandreguleringsafdelingen Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vores kollega går på pension. Derfor søger vi en klinikassistent 37 timer ugentlig til en fast stilling i vores tandreguleringsafdeling.

Kender du til tandregulering, eller har du lyst til at lære det?
Kunne du tænke dig at arbejde i en afdeling med høj medarbejdertrivsel og fokus på den gode patientoplevelse, faglig kvalitet og samarbejde?
Hvis ja, så søg stillingen som klinikassistent hos os.

Om jobbet
Hos os får du en spændende og varieret hverdag med meget afvekslende opgaver. Du kommer til både at arbejde selvstændigt og løse opgaver i samarbejde med en specialtandlæge eller en anden kollega.
Du vil få grundig oplæring i at påsætte- og aftage fast apparatur, lave bøjlejusteringer, mundhygiejneinstruktioner, tage aftryk, røntgen og fotos, lave TRIOS scanninger og retentionskontroller. Alt sammen på en stor moderne OR klinik i Sundhedshus Vejle, hvor vi også har et tæt samarbejde med Børne- og Ungetandplejen.

Om os
I Vejle Kommune er der ca. 28.000 børn i alderen 0-19 år.
Tandplejen er organiseret på en stor og moderne centralklinik i Sundhedshus Vejle.
Her har både Tandreguleringsafdelingen, Børne- og Ungetandplejen og Voksentandplejen til huse.
Du bliver en del af en stor afdeling med 18 medarbejdere fordelt på specialtandlæger, tandplejere, tandteknikere og tandklinikassistenter.

Vi tilbyder dig
Et job i en stor tandpleje, der udfører alle slags opgaver, også narkosebehandling og kirurgi.
Vi arbejder med moderne teknologisk udstyr, bl.a. mikroskoper, digital aftrykstagning og har egen CBCT scanner.
Vi ønsker hele tiden at udvikle os og skabe det bedst mulige tandplejetilbud til Vejle Kommunes børn og unge.
På tandreguleringsafdelingen vil du blive en vigtig del af et team, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen.
Vi er fælles om at skabe et udviklende og dejligt arbejdsmiljø, hvor organisering, læring og teamsamarbejdet er helt unikt.
Vi arbejder med en høj grad af uddelegering, hvilket giver den enkelte medarbejder variation i opgaverne, udfordringer og ansvar.
Vores trivselsmåling er helt i top, blandt andet med en meget høj oplevelse af, at "mine kolleger vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det".

Sådan siger en medarbejder:
"Det er det fedeste, jeg har gjort at skifte job hertil! Jeg har aldrig fortrudt det, og elsker de daglige udfordringer og flowet på klinikken"

Ansættelsesvilkår
Start 1. juni 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi vil gerne høre fra dig, uanset ønske til timetal.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 11. april 2024.
Vi holder samtaler d. 16. april 2024.

Har du lyst til at vide mere?

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos
ledende specialtandlæge Tina Poder Jørgensen, 25 67 80 30, tipjo@vejle.dk

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk/tandplejen

Børneattest
Vi indhenter børneattest.
Send din ansøgning

I hele 2024 kører vi et forsøg med blind rekruttering i vores Kultur- og Sundhedsforvaltning.

Derfor beder vi alle ansøgere om at udelade følgende information i sin ansøgning og sit CV: Navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser.

Er du i tvivl om, hvordan du kan skrive en ansøgning, kan du se et eksempel her, hvor vi har udeladt navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser:

Se eksempel

Der kan ikke uploades andre dokumenter end ansøgning og CV. Eksamensbevis og udtalelser vil vi rekvirere på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c38d15df)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook