Tandlæge til konsulentopgaver i Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til at sikre fagligheden i driften af Tandlægevagten, behandlingen af ansøgninger vedrørende Sundhedslovens § 166 og i øvrigt være konsulent på tandfaglige spørgsmål i praksissektoren? Så er du måske den tandlæge, vi søger til vores tandteam i regionshuset i Vejle.

Region Syddanmark søger en tandlægefaglig konsulent til Praksisafdelingen. Der er tale om en fast deltidsstilling som faglig ansvarlig for tandlægevagten med en ugentlig arbejdstid på 8 timer.

Stillingen

Du bliver en del af vores tandteam, som består af en anden deltidsansat tandlægefaglig konsulent, en klinikassistent og to administrative sagsbehandlere, som varetager alle opgaver vedrørende tandlægeområdet i praksissektoren, herunder driften af Tandlægevagten, behandling af ansøgninger vedrørende Sundhedslovens § 166, afregning vedrørende privatpraktiserende tandlæger og betjening af politiske udvalg på området.

Du vil som dit primære område få det faglige ansvar for Tandlægevagten. Region Syddanmark har hjemtaget driften af tandlægevagten. Der er klinikker i Odense, Kolding og Esbjerg, som holder åbent i weekender og på helligdage. Der er ca. 15 tandlæger og 25 klinikassistenter, som er deltidsansat i Tandlægevagten. Afdelingschefen i Praksis har det personalemæssige ansvar for medarbejderne, men du vil få det tandlægefaglige ansvar. Du skal være indstillet på at være ydernummeransvarlig tandlæge for Tandlægevagtens ydernummer.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af

  • Kvalitetssikring af arbejdet i Tandlægevagten bl.a. ved udarbejdelse af instrukser og vejledninger samt bistå ved oplæring af nyt personale
  • Deltage i ansættelsessamtaler og personalemøder vedrørende Tandlægevagten
  • Sagsbehandling vedrørende klagesager over Tandlægevagten
  • Rådgivning vedrørende faglige spørgsmål fra Tandlægevagtens personale
  • Rådgivning vedrørende materialer og udstyr samt behandlingsprocedurer
  • Deltage i kvalitetsudvikling af Tandlægevagten
Derudover vil du skulle bidrage til øvrige opgaver i teamet, fx

  • Vurdering af journaler, røntgenmateriale og erklæringer fra tandlæger, speciallæger og hospitaler vedrørende § 166-ansøgningen. Vores anden tandlæge har dette som sit primære område.
  • Sparring med teamet om fx sygesikringsafregning af privatpraktiserende tandlæger og kontrolstatistikker.
  • Generel tandfaglig rådgivning af teamet og afdelingsledelsen.
Arbejdstiden vil primært være på en hverdag i dagtid i Regionshuset i Vejle. Du skal dog være indstillet på, at der kan forekomme enkelte aften- og weekendarbejdsdage, fx i forbindelse med personalemøder og oplæring af nyt personale på klinikkerne.

Vi forventer, at du:

  • Er autoriseret tandlæge og har ret til selvstændig virke
  • Har solid erfaring som tandlæge og besidder høj grad af selvstændighed
  • Selvstændigt kan tage initiativ til udvikling og forbedringer i vagten
  • Er rummelig, fleksibel og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har gode IT-kundskaber
  • Har lyst til at indgå i et team på tværs af fagligheder
Vi tilbyder:

  • En spændende og afvekslende stilling i et team, hvor faglighed vægtes højt
  • Et arbejde, der stiller høje krav til den tandlægefaglige viden
  • Et godt arbejdsmiljø i en afdeling med mange varierende opgaver og en uformel omgangstone, hvor der er fokus på sparring og det gode samarbejde.
Om Praksisafdelingen

Praksisafdelingen består af ca. 65 medarbejdere med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi arbejder med drift, planlægning, forhandling, kvalitet og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde, dvs. praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter og apoteker.

Vi har tilknyttet et korps af engagerede sundhedsfaglige konsulenter, som bidrager til faglig udvikling, tværgående koordination og samarbejde med yderne. Tre af vores konsulenter er inden for det sidste år blev præmieret som ”årets bedste” af deres fagfæller – og det er vi stolte af.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Trine Malling Lungskov på tml@rsyd.dk eller 29201790 eller Susan Svane Elkjær på sse@rsyd.dk eller 23729359.

Ansøgningsfrist

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 4. januar 2024. Vi forventer at holde samtaler den 11. januar 2024.

Tiltrædelse snarest muligt, dog senest 1. marts 2024.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (7-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven , 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947543

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook