BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du solid administrativ erfaring, kan du lide at koordinere og sætter du en ære i at skabe overblik? Er du en ildsjæl der brænder for at gå forrest og få tingene til at ske? Vil du være en del af en vækstorienteret produktionsvirksomhed? Så læs med her!
På vegne af United Group A/S i Vejle søger Career en dygtig og erfaren Teamleder til deres administrative Back office afdeling.
United Group er en familiejet produktionsvirksomhed, som fremstiller kosttilskud og plejeprodukter til humant samt veterinært brug. Hos United Group udvikler og producerer de selv deres produkter, som eksporteres til mange europæiske lande, ligesom de også leverer ud over EU’s grænser. United Group’s produkter sælges via deres 2 salgsselskaber www.kurmpharma.dk og www.diafarm.dk. I dag er de ca. 28 medarbejdere, heraf er ca. 20 produktionsmedarbejdere.
Som teamleder hos United Group får du ansvaret for pt. 3 administrative medarbejdere, med direkte reference til produktionschefen. Du vil fungere som daglig leder, hvor du bliver ansvarlig for planlægning af produktionen i samarbejde med koordinatorer og indkøber, samt forskelligartede administrative opgaver.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Behandling af salgsordrer, montageordrer/produktionsordrer (opsætning af produktion i NAV)
- Planlægning af produktionen med øje for synergier
- Vedligeholdelse af stamdata og kundemanualer i NAV
- Kontrol/frigivelse af analyser og produkter før afsendelse
- Håndtering af dokumenter til myndigheder, COA og kunder
- Fakturering og fragtbestilling
- Koordinering af ad hoc-opgaver og projekttavle/møder
- Ansvar for kontinuerlig opdatering af SOP'er på kontoret
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke af stor betydning, det vigtigste er, at du kommer med erfaring fra en produktionsvirksomhed, gerne inden for fødevarer/farmaceutisk industri. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til og forståelse for LEAN-principper, og at du har erfaring med montage, produktion og styklister.
Du har flair for IT, og det vil være en fordel hvis du er fortrolig med NAV og har kendskab til BC365. United Group står overfor implementering af nyt ERP-system i efteråret 2024, hvor du vil spille en vigtig rolle.
Derudover lægger vi vægt på at du:
- Ideelt set, er en dygtig problemløser med gode regneevner og logisk tankegang, som du kan gøre brug af, når du udregner råvareforbrug og gennemskuer optimeringsmuligheder
- Er selvkørende, robust og analytisk i din tilgang til dine opgaver
- Finder det naturligt at tage ansvar og evner at bevare overblikket, selv i travle situationer
- Er empatisk, har gode samarbejdsevner og finder det naturligt at gå forrest og tage lederskab – du har lyst til at løbe med bolden – og ikke mindst kaste den i mål
- Er målrettet, struktureret og trives i en koordinerende rolle, hvor du handler proaktivt
United Group tilbyder:
United Group A/S er en virksomhed med et moderne produktionsapparat, og hvor ancienniteten er høj blandt medarbejderne. Der tilbydes et uformelt arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel og teamspirit – en virksomhed hvor der er højt til loftet, god humor og let til latter.
Hos United Group, er det vigtigt, at alle har det godt når de er på arbejde og trives socialt i hinandens selskab – derfor har det høj prioritet at pleje fællesskabet i form af sommerfester, kage dage, julefrokoster, mv. Du vil opleve en spændende og afvekslende arbejdsdag, hvor der for den rette, er rig mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.
Er det dig, der skal med på holdet hos United Group?
JKS Career varetager hele rekrutteringsprocessen for United Group A/S. Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringschef i Midt- og Nordjylland, Hanna Knold Nielsen, på tlf. +45 30 85 12 91.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Ferrarivej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998359