Teknisk IT-konsulent til problemknusning på Sygehus Lillebælt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiverer det dig at håndtere vigtige it-systemer, der benyttes på Region Syddanmarks sygehuse? Kan du se dig selv arbejde i en værdibaseret organisation med en stærk kultur, der sætter patienten først, og hvor samarbejde og faglig dygtighed går hånd i hånd?

Så har vi en stilling som teknisk IT-konsulent i vores IT-afdeling, hvor du i tæt samarbejde med et hold af dygtige kollegaer bliver en del af et dynamisk samspil mellem forvaltning, drift, klinik og vores leverandører til gavn for vores patienter.

Jobbet
Med udgangspunkt i en solid teknisk baggrund, skal du være med til at sikre, at regionens sygehuse får den bedste udnyttelse af de systemer, som vi bruger til at sikre god patientbehandling hver dag og døgnet rundt. Du vil få ansvaret for din egen portefølje af programmer, men de fleste opgaver løses teamorienteret og i samarbejde med interne og eksterne interessenter.

Vores systemer består primært af traditionelle client/server løsninger, som baserer sig på Microsoft produkter. Herudover arbejder vi også med AI og ML og på sigt sikkert også VR/AR og lignende teknologier, som giver sygehusets afdelinger mulighed for at give den bedste behandling til regionens borgere. Mange af vores systemer har flere tusinde daglige brugere.

Dine primære opgaver i jobbet

  • Du rådgiver ved tekniske opgaver i dialog med forvalterne, leverandørerne mv.
  • Du udarbejder og validerer teknisk dokumentation for de kliniske systemer
  • Du vedligeholder IT-systemer for Sygehus Lillebælts forvaltningsområder i hele Region Syddanmark
  • Du er behjælpelig ved 2nd level support for de lokale IT-servicedeske
  • Du arbejder med informationssikkerhed
  • Du deltager i projekter og relevante arbejdsgrupper
Det er en bonus, hvis du har kendskab til teknologier/begreber som:

  • Active Directory, herunder Group Policies
  • Microsoft SCCM eller lign. Software deployment system
  • Service-Now eller lign. service/change management systemer
  • GDPR og IT-sikkerhed generelt
  • Windows Server
  • Integrationsteknologier (f.eks. Cloverleaf)
  • Scripting (batch-jobs, PowerShell eller lign.)

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Din uddannelse kan være IT-konsulent eller datatekniker, men du kan også have tilegnet dig lignende kompetencer i dine tidligere ansættelser. Du har arbejdet med IT i flere år, og det er afgørende for opgaveløsningen, at du kan sætte dig ind i klinikkens behov. Det er et stort plus, hvis du har en sundhedsfaglig indsigt.

Om afdelingen
IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt består af 84 medarbejdere og er organiseret i de to afsnit IT-Forvaltning og IT-Service, som hver har en afsnitsleder, der referer direkte til den strategiske IT-chef.

Du vil blive en del af IT-Forvaltningen, hvis kerneopgaver er at sikre, at vi har den rigtige produktportefølje til effektivt at supportere vores klinikere i deres arbejdsprocesser. IT-Forvaltning har ansvaret for hele processen fra strategi, produkt roadmap, udbud, kontraktindgåelse, leverandørstyring, sikkerhed, projekt, implementering frem til drift og support.

I IT-afdelingen har vi let til grin og en uformel omgangstone. Vi mødes et par gange om året og fester med hinanden. Når der er tid og lyst, arrangerer vi små sammenkomster f.eks. julehygge eller bare en eftermiddag nede på en cafe her i byen. Vi har været på Walk & Talks og som noget nyt har vi spillet Padel med efterfølgende spisning sammen. I Vejle har vi et velfungerende træningscenter med bl.a. holdtræning, som du kan blive en del af. Vores personaleforening tilbyder flere udflugter årligt, såsom vinsmagning, gokart eller lign.

Vi gør meget for, at hverdagen kan fungere for de ansatte og er derfor meget fleksible – hvilket betyder du kan planlægge din egen dag og herunder muligheden for hjemmearbejde, når det er nødvendigt. Vi vægter tillid mellem hinanden højt og forventer at du gør det samme.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen er omfattet af Ny Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, som blandt andet indeholder en yderst favorabel pensionsordning.


Arbejdssted
Hovedtjenestested er Vejle Sygehus, men der må forventes mødeaktiviteter og opgaver på de øvrige af Regionens matrikler.


Tiltrædelse
Snarest muligt, senest 1. november 2023


Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Chef for It-forvaltning, Morten Halvorsen på tlf.: 2022 7434
It-konsulent, Brian Møller Petersen på tlf.: 6162 2443 (uge 35).


Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 3 september 2023.
Der forventes ansættelsessamtaler 6/9 og 7/9 med evt. anden samtale 12/9.
Til anden samtale må der forventes forberedelse af en mindre case (5 minutters fremlægning)​.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226121&DepartmentId=21931&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883198

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook