BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en stor forskel i hverdagen? Brænder du for praktiske opgaver og at levere god service, der kommer mange til gavn? Har du minimum B-kørekort, nyder at gå til hånde med stort som småt og samtidig kan holde styr på detaljen og bevare overblikket?
Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter til vores Rådhusservice.
Om jobbet
Du bliver ansat i Rådhusservice, som er en afdeling i området Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Vi er i afdelingen ca. 25 medarbejdere fordelt på to teams - Teknisk Service og Kantinen. Denne stilling er placeret i teamet Teknisk Service, som du vil blive en del af sammen med 8 kolleger, og du vil få ansættelsessted i Vejle Kommunes administrationsbygning på Skolegade 1 i Vejle by.
Teknisk Service løser mange forskelligartede opgaver, f.eks. håndtering af post og pakker, vedligeholdelse af udendørs arealer, rengøring af Vejle Kommunes biler, affaldshåndtering og budkørsel mv. Endvidere er der opgaver af mere teknisk karakter relateret til de 6 bygninger i Vejle Kommune, hvor Rådhusservice er ansvarlig for drift og vedligehold.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:
- Indsamling og håndtering af affald – dagligt.
- Rengøring og vedligehold af biler – vask, støvsugning mm.
- Håndtering af møbler til genbrug i Vejle Kommune.
Desuden:
- Lukkerunde, dvs. rundering på 7 adresser med bl.a. sikring af, at vinduer er lukkede og bygningerne aflåste.
- Vinterbekæmpelse, saltning og snerydning.
- Opstilling af borde og stole.
- Hejsning og nedtagning af flag på officielle flagdage.
- Håndtering af akutte/pludseligt opståede opgaver af forskellig karakter.
Af ovennævnte opgaver vil der forekomme opgaver, som efter aftale løses udenfor normal arbejdstid. Lukkerunder foregår eksempelvis udenfor de administrative medarbejderes arbejdstid, og du vil almindeligvis skulle foretage én ugentlig lukkerunde om fredagen. Vores arbejdstid ligger i tidsrummet fra 07.00 til 17.00, torsdag til 19.00 og fredag til 16.00. Lukkerunder ligger normalt inden for disse tidspunkter. Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, som fastlægges efter individuel aftale. I forbindelse med sygdom og ferie kan der være tale om afløsning.
I din opgaveløsning lægger vi vægt på, at du:
- Er detaljeorienteret og kan overholde tidsfrister.
- Selvstændigt kan prioritere opgavers vigtighed.
- Kan arbejde med PC og mobiltelefon.
I Rådhusservice servicerer vi rigtig mange kollegaer, politikere, gæster, borgere mv. Vi spiller derfor en stor rolle i, at mange hver eneste dag oplever god service og hjælpsomhed.
Vi lægger derfor generelt vægt på at du:
- Kan trives med gentagne opgaver.
- Er ansvarsbevidst - også når det gælder overholdelse af din tavshedspligt.
- Er praktisk anlagt.
- Er synlig serviceminded både internt og eksternt.
- Har humor og er imødekommende.
- Er fleksibel i forhold til løsningen af de konkrete opgaver men også i forhold til arbejdstid.
- Som minimum har et gyldigt B-kørekort, da der vil være kørsel mellem forskellige bygninger.
- Med din fysik er i stand til at bære elementer, efter gældende regler, også op på 2. og 3. sal, hvor der ikke forefindes elevator.
- Kan gå mange skridt om dagen.
- Et team, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt og med høj trivsel.
- Engagerede kolleger.
- Et team, der sætter pris på dine forslag til videreudvikling.
- Arbejdstid, hvor frokostpausen er inkluderet.
- En afdeling med højt til loftet.
Det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger – Rådhusservice, Kommunale Ejendomme, Materielgården og Ressourcer & Genbrug. Vi er ca. 220 medarbejdere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling. Vi er med til at skabe de rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune. Vi fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er et sted, hvor vi kan bo og leve i balance.
Ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst og principperne for Ny Løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Hvid Vestergaard på tlf. 21 64 22 66 eller på mail kahv@vejle.dk.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 11. januar 2024.
Vi har ansættelsessamtaler den 19. januar 2024 og evt. anden samtale den 22. januar 2024.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=46455020)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950114