To børneterapeuter til Tværfagligt Center for Børn og Unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at hjælpe daginstitutioner og skoler med at skabe inkluderende læringsmiljøer for vores børn og unge? Er du et fagligt fyrtårn, der er god til at tænke nyt og trives med tværfagligt samarbejde. Så er det måske dig, der er vores nye kollega!

Vi søger to udviklingsorienterede børneterapeuter med enten fysio- eller ergoterapeutisk baggrund til to faste stillinger på hhv. 28 og 37 timer.
 Om jobbet
Din primære rolle bliver at arbejde tværfagligt ind i barnets kontekster og læringsfællesskaber. Du skal levere en forebyggende indsats for børn med handicaps eller sansemotoriske udfordringer, samt evne og ønske at arbejde tværfagligt og i tæt dialog med børn, forældre og fagprofessionelle. Du skal indgå i forpligtende samarbejde i faggruppen med henblik på at optimere opgaveløsningen.

Din arbejdsopgaver er at:

  • Give råd og vejledning i en konsultativ indsats i regi af Sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler
  • Agere tovholder i mere komplekse forløb, der kræver en tværorganisatorisk indsats
  • Udarbejde faglige vurderinger til visitation på baggrund af test og observationer
  • Tilrettelægge og gennemføre praksisforløb i daginstitutionerne, der styrker børnenes og de voksnes forståelse af sansemotorik og motorisk udvikling.
  • Være sparringspartner både for dine kolleger internt, og for fagprofessionelle eksternt, hvor du skal være med til at kvalificere den pædagogiske indsats i forhold til læringsmiljøer og børnefællesskaber.

Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
 Vi forventer af dig
  • At du har en relevant faglig uddannelse og erfaring med konsultativ indsats
  • At du har erfaring med observation, aktivitetsanalyse og interventionsforslag
  • At du har grundigt kendskab til fys/ergo terapeutiske tests, f.eks. BAYLEY, M-ABC, Peabody og Sensory Profile
  • At du har særlig viden og erfaring med de 0-6 årige
  • At du er robust, modig og tør tænke utraditionelt
  • At du har neuropædagogisk viden
  • At du er i stand til arbejde selvstændigt og prioritere blandt mange arbejdsopgaver
 Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø og et arbejdsfelt i bevægelse med kollegaer, der møder hinanden med tillid, gensidig respekt og ordentlighed. Du bliver også en del af en samarbejdskultur, hvor dna’et er tværfaglighed. Det værner vi om og er optaget af at udvikle. Du får mulighed for at tilrettelægge dit arbejde selv og for at få indflydelse - også på de organisatoriske rammer.
Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved, at vi arbejder ’højt til loftet’ med ’frihed under ansvar’. Der kan til tider være travlt, men du bliver en del af et team, der giver hinanden sparring og som bakker hinanden op, og som understøttes af både faggruppeleder og distriktsleder.
 Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og principperne i Ny Løn.
Stillingerne er som udgangspunkt 28 og 37 timer pr. uge. Der er mulighed for fleks.
 Om os
Tværfagligt Center for Børn og Unge er Vejle Kommunes rådgivnings- og vejledningstilbud til de almene og specielle tilbud for børn og unge inden for dagtilbud og skoler. Vi er efterspurgte samarbejdspartnere for daginstitutioner og skoler.

Vores opgave retter sig endvidere mod at støtte børn og unge med særlige behov i alderen 0-18 år samt deres forældre.

Tværfagligt Center er en vigtig aktør i den vedvarende proces, hvor børn og unge understøttes i at deltage i faglige og sociale fællesskaber, og hvor fællesskabets muligheder styrkes. Alle medarbejdere har særlig viden og ekspertise vedrørende børn med særlige behov.

Organisationen består af omkring 100 medarbejdere fra flere faggrupper herunder psykologiske rådgivere, tale/hørekonsulenter, pædagogiske rådgivere, fysio- og ergoterapeuter, socialfaglige rådgivere samt et administrativt team og en ledergruppe.

Tværfagligt Center er opdelt i fire, tværfagligt sammensatte distrikter, der betjener fire geografiske områder i Vejle Kommune. Desuden har vi en række borgerrettede åbne rådgivninger placeret på en matrikel i Vejle Midtby.
 Flere oplysninger
Flere oplysninger om stillingen kan fås hos distriktsleder Sofie Winther Juelsgaard på mail sowju@vejle.dk og 24 28 91 31 eller faggruppeleder Monia Pedersen på mail monpe@vejle.dk og 27 13 15 51. Vi er til at træffe indtil uge 28 og efter uge 30.

Du kan læse mere om os på www.tcbu.vejle.dk.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning med referencer og dokumentation for uddannelse senest 7. august 2023.
Samtaler forventes holdt 11. august.
 Børneattest og straffeattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c6e79a6f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Hjulmagervej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c6e79a6f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook