Turismekoordinator med fokus på regenerative principper og partnerskaber hos VisitVejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


VisitVejle implementerer en ny turismestrategi baseret på regenerative principper. Så er du en ninja indenfor regenerative principper? Er du interesseret i at skabe partnerskaber på tværs af brancher og interessenter? Elsker du at afholde workshops og arrangementer? Synes du, det er fedt at igangsætte og koordinere projekter samt yde en god turistservice? Så ’fat pennen’ og skriv til os.
 Om jobbet

Vi søger en turismekoordinator, som formår at skabe nye partnerskaber, styrke eksisterende netværk og samarbejder, samt skabe projekter med en bred vifte af interessenter. Du skal have dokumenteret erfaring med turismefremme og have uddannelse eller kursus indenfor turisme på regenerative principper.

Jobbet er alsidigt og rummer foruden partnerskabs- og projektkoordination også opgaver indenfor turistservice (værtskab), kommunikation og bæredygtighed.

Du vil komme til at arbejde med:

- Etablering af nye partnerskaber med f.eks. lokalråd og virksomheder.
- Styrkelse af allerede eksisterende netværk og samarbejder såsom VisitVejle netværket og MeetingVejle partnerskabet.
- Afholdelse af diverse arrangementer og workshops i netværk og partnerskaber.
- Projekter forankret i vores nye strategi, både med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder produktudvikling.
- Kommunikation, særligt opgaver i forbindelse med ovenstående, men også indenfor erhvervsservice, særligt via LinkedIn.
- Turistservice, som favner ugentlige vagter som vært i vores turistbureau, og via mail og telefon.
- Registrering af bæredygtighedsindsatser, såsom Green Tourism Organization.

Du vil være med til at implementere den nye strategi, og der er derfor al mulighed for at definere og sætte præg på dine opgaver indenfor de udvalgte indsatser. Det er derfor vigtigt, at du er proaktiv, kreativ og selvkørende. Du vil komme til at arbejde med turisme på regenerative principper, så det er en fordel, hvis du har et vist kendskab til begrebet.
 Vi tilbyder dig

En holistisk arbejdsplads med høj trivsel, hvor det regenerative er i fokus, så der er balance mellem dine opgaver, og medindflydelse. Et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med det lille og dygtige VisitVejle team.
Vi tilbyder også:

- Kontorplads hos VisitVejle.
- Fleksibilitet, frihed under ansvar og hjemmearbejdsdage.
- Fremragende kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med masser af grin og godt humør.
- Masser af sparring med kollegaer og leder.
- En arbejdsplads med flad ledelsesstruktur, hvor din faglighed respekteres og påskønnes.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 2. januar 2025 eller snarest muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du skal anvende egen bil i job og derfor have kørekort og bil til rådighed. Der gives kørselsgodtgørelse.

Ansøgningsfrist
8. november 2024.
 Har du lyst til at vide mere?

Din arbejdsgiver bliver Vejle Kommune. Du bliver en del af et fællesskab på knap 10.000 medarbejdere – hvor der er rigtig mange erfaringer og kræfter at trække på.

Stillingen er placeret i VisitVejle, som er en del af Vejle Erhverv, en stabsfunktion i Vejle Kommune. Turismekoordinatoren får reference til Turismechef Maria Stilund Sommer – og kommer til at løfte opgaverne i tæt samarbejde med det øvrige team i VisitVejle.
Læs mere om vores arbejde og værdier: www.visitvejle.dk under Om VisitVejle
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6d94957e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Banegårdspladsen, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130365

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook