BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du hjælpe Vejle Kommune med at købe bæredygtigt, effektivt og professionelt ind? Har du din udbudsretlige værktøjskasse i orden, og har du lyst til at stå i spidsen for et team, der yder juridisk og udbudsretlig rådgivning til en af landets største kommuner?
Om jobbet
Som udbudsjuridisk afdelingsleder har du ansvar for at lede og udvikle vores udbudsafdeling bestående af 9 medarbejdere. Du får ansvaret for en travl udbudsafdeling som består af udbudskonsulenter, contract managers, indkøbskonsulenter samt en GDPR-konsulent. Du refererer direkte til Stabschefen for Strategi & Udbud.
Dine arbejdsopgaver
- Ledelse og koordinering samt understøttelse af medarbejdernes fortsatte faglige udvikling
- Udvikling og implementering af strategier for udbudsprocesser
- Sikring af overholdelse af lovgivningsmæssige krav og retningslinjer
- Identificering og forfølgelse af udbuds- og kontraktmuligheder
- Gennemførelse af udbud
- Rådgivning og samarbejde med andre afdelinger og forvaltninger for at sikre juridisk overensstemmelse i hele kommunen for dit fagområde
Din profil
Vi forventer, at du:
- Er uddannet cand.merc.jur., cand.jur. eller lignende og har flere års erfaring med at gennemføre og rådgive om udbudsret og kontraktsret
- Er en engageret og inspirerende personaleleder, som kan sætte retningen for rådgivning af udbud, kontrakts styring og indkøb
- Har en motiverende og kommunikativ lederstil, der er synlig i afdelingen
- Giver konstruktiv feedback, sparring og anerkendelse i det daglige og understøtter den gode trivsel
- Formår at samle de enkelte elementer til sammenhængende helheder og skabe en vedvarende tråd
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Besidder en strategisk og analytisk tankegang
- Er udadvendt og har stærke samarbejdsevner
Du får mulighed for at præge de strategiske beslutninger i forvaltningen i samarbejde med stabschefen, hvor vi har plads til modige eksperimenter, og hvor der er højt til loftet. Du bliver også en del af en organisation, der har lyst til at udvikle sine medarbejdere. Vi lægger vægt på kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, og du vil mærke, at dine ønsker i den retning bliver taget seriøst.
Ydermere vil du hurtigt blive en del af flere forskellige netværk både internt og eksternt.
I Vejle kommune lægger vi vægt på en god balance mellem privat- og arbejdsliv også i denne stilling med stort ansvar, store opgaver og mange bolde i luften. Vi har desuden fokus på stærkt samarbejde, og vi har en uformel omgangstone i teamet, hvor humor og faglighed går hånd i hånd.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn. Den udvalgte kandidat forventes at kunne tiltræde den 1. februar 2024.
Tidsplan
Der er ansøgningsfrist den 5. december 2023, og første samtale gennemføres den 11. december og anden samtale gennemføres den 18. december. Kandidater der kommer videre til anden samtalerunde vil skulle deltage i testsamtale med en ekstern testkonsulent mellem de to samtalerunder d. 13 december fra kl. 15.00.
Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef for Strategi og Udbud, Malene Gros Poulsen på tlf. 29 65 75 93, e-mail: Mgpou@vejle.dk.
På Vejle Kommunes hjemmeside: www.vejle.dk kan du under "erhverv" – "Udbud og Indkøb" læse mere om Vejle Kommunes indkøb.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=217b0a2f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940593