Uklassificeret reservelæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus

En uklassificeret reservelægestilling opslås ved Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle med tiltrædelse 1. april 2024 eller efter nærmere aftale.

Sygehus Lillebælt (SLB) består af sygehusene i Kolding, Vejle og Middelfart, og sygehusmatriklerne har en overordnet indbyrdes opgavefordeling, så Kolding varetager den kirurgiske akutfunktion, og Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset i SLB. Organkirurgisk Afdeling i Vejle er inden for den elektive organkirurgi særligt fokuseret på tarmkræft og brystkræft, ligesom der er en betydelig endoskopisk aktivitet. Vi udfører over 7.000 skopier årligt med hovedvægten på nedre skopi. Afdelingen har siden 2015 lagt stor vægt på anvendelse og udvikling af robotkirurgi ved kolorektalcancer og udfører aktuelt over halvdelen af colonresektionerne og en del af rectumresektionerne på robot. De øvrige rectumresektioner udføres hovedsagelig ved TaTME, som også er et udviklingsområde i afdelingen. Vi har flere regionsfunktioner i afdelingen, bl.a. EMR/ESD i rectum og kirurgi for inflammatorisk tarmsygdom, ligesom vi sammen med Onkologisk Afdeling varetager den højt specialiserede funktion udredning og behandling af analcancer. Afdelingen lægger stor vægt på effektive og smidige pakkeforløb med god sammenhæng og kontinuitet i forløbene, og på tæt multidisciplinært samarbejde om patienterne. Der er en betydelig forskningsaktivitet inden for såvel nedre mave-tarmkirurgi som mamma- og plastikkirurgi, og afdelingen har to professorer, to post docs og flere Ph.D. forløb. Sammen med de øvrige afdelinger i det kolorektale MDT indgår vi i det regionale Center of Excellence for tarmkræft. Endelig varetager afdelingen den regionale sekretariatsfunktion for tarmkræftscreeningen.

Vagtarbejdet er tilrettelagt med døgndækkende bagvagt, suppleret i vagttiden med forvagt i tilstedeværelsesvagt (dækkes af Urologisk Afdeling) og kolorektaloverlæge i beredskabsvagt. Vagtbelastningen er relativt beskeden, da afdelingen kun modtager akutte indlæggelser relateret til kræft eller forløb i eget afsnit. Reservelægen vil i dagtid varetage relevante funktioner, tilrettelagt efter kompetencer, herunder vagtarbejde, ambulatoriefunktion etc. Stillingen vil være velegnet som præ-KBU, præ-HU eller præ-Ph.D. ansættelse.

Vi søger en reservelæge med klinisk erfaring fra skærende specialer, som vil bidrage positivt i en specialiseret og professionel afdeling, hvor vi arbejder tæt sammen om at yde det bedste for den enkelte patient. Bred kirurgisk baggrund vil være en fordel.

Afdelingen og sygehuset er præget af en stærk kultur og stærke værdier, baseret på princippet ”Patienten først”. Lægen skal acceptere og udleve disse værdier i sit virke, ligesom gode evner for samarbejde og kommunikation, også med alvorligt syge mennesker, er et must.

Afdelingen har en uformel tone, hvor der sættes pris på humor og overskud. Der er et godt kollegialt samarbejde og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med YL.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte cheflæge Hans B. Rahr, Vejle, hans.rahr@rsyd.dk, tlf. 7940 5603.

Ansøgningsfrist: mandag den 4. marts 2024 kl. 12:00. Samtaler efter nærmere aftale.

For at give din ansøgning den bedste behandling bedes du søge stillingen ved at benytte knappen "søg" nedenfor.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5995016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook