Om jobbet
I Vejle Kommune tilbydes der for skoleåret 2025/2026 modersmålsundervisning i fransk og bulgarsk for elever i 0.-9. klasse, og i den forbindelse søger vi to kompetente undervisere til at varetage denne undervisning.
Vi søger to undervisere med henholdsvis bulgarsk og fransk som modersmål og undervisningskompetence. Vi foretrækker ansøgere med læreruddannelse, men også lærerstuderende vil komme i betragtning evt. andre med undervisningserfaring.
Der er tale om op til 3,5 timer ugentlig undervisning i bulgarsk og 7 timer ugentligt i fransk inklusive forberedelse. Undervisningen foregår en lørdag eller på en hverdag.
Tiltrædelse 1. august 2025. Stillingerne er tidsbegrænsede fra 1. august 2025 til 30. juni 2026, og undervisningen foregår på Vejle Midtbyskole – afd. Strandgade i Vejle lørdage mellem kl. 08.00 – 16.00 eller onsdage mellem kl. 15.00 – 19.00.
Kvalifikationer
Du skal have særlige forudsætninger for undervisning i fransk eller bulgarsk i form af læreruddannelse eller lignende.
Vi forventer at
- Du behersker fransk eller bulgarsk på modersmålsniveau, har opholdt dig i Frankrig eller Bulgarien i længere tid og på den baggrund opnået indgående kendskab til kulturen i landet.
- Du behersker dansk i skrift og tale.
- Du er indstillet på at sætte dig ind i Folkeskolens værdigrundlag og undervisningsformål, og er parat til at undervise i overensstemmelse med disse.
- Du kan understøtte elevernes faglige og sproglige indlæring samt sociale udvikling ved hjælp af modersmålet.
- Du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst samt varetage et aktivt skole-hjem-samarbejde.
Du vil komme til at indgå i et fællesskab med vores modersmålsundervisere i andre sprog fx polsk, spansk m.fl.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Flere oplysninger
Nærmere oplysning fås hos konsulent Mette Kim Bjerre på mekbj@vejle.dk eller på tlf. 7681 5057 / 2925 1193. Hvis du har yderligere spørgsmål så send gerne en sms og du vil blive kontaktet snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 3. juni 2025. Samtaler holdes i uge 24.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Uddannelse & Læring 1, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/08995acb-a0c9-416a-ad2a-c31f78848549