BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to nye medarbejdere til Vingsted Jernalder
Vi kører blind rekruttering og derfor bedes du udelade info om: Navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser i ansøgningen og på cv'et.
Er du vild med at undervise, agere i en rolle og er en passioneret håndværker med interesser for Danmarkshistorien – så er det nu du skal søge jobbet som formidler i Vingsted Jernalder.
Vingsted jernalder er et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer, hvor huse, marker, værksteder, offersted og husdyr udgør en hel jernalderbosættelse. Her underviser vi med udgangspunkt i håndværk – smed, træhåndværk, pottemager, vævning og kurvemager. Gennem aktiv deltagelse lærer børn og voksne, hvordan livet var for jernaldermenneskene. Vingsted Jernalders skoletjeneste tager hvert år imod 3-4000 skolebørn fra 0.-9. klasse, der i 1-3 dage bor og lever i Jernalder landsbyen.
Dine opgaver:
- Undervisning i skoletjenesten – primært 3. -6. klasse
- Nogle af følgende håndværk skal kunne dækkes i undervisningen: smed, snitteværksted, pottemager, tekstilhåndværk (brikvævning), landbrugsarbejde og dyrehold eller andet jernalderhåndværk.
- Indgå i vedligehold af jernalderhuse og omgivelser i Vingsted Jernalder.
- Indgå i planlægning og koordinering af skoleophold.
- Indgå i udvikling, planlægning og afvikling af offentlige arrangementer.
- Samarbejde med de frivillige arbejdsgrupper.
Vi forventer at:
- Du er en superdygtig underviser.
- Du kan lide at agere i rolle og har måske erfaring med levendegørelse.
- Du er praktisk anlagt og klar til at tage fat.
- Du kan indgå i formidlingen af et eller flere af vores håndværk.
- Du brænder for at gøre børn og voksne interesseret i historie.
- Du indgår i teamet og er med til at udvikle, sparre og prioritere sammen med dine kolleger.
- Du er struktureret og formår at prioritere dine arbejdsopgaver.
- Du er imødekommende, udadvendt og opsøgende.
Det kunne desuden være godt, hvis en af jer har lyst til at påtage dig SoMe opgaver
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er en forudsætning, at du har erfaring med undervisning af børn og hænderne godt skruet på.
Vi tilbyder:
- Et spændende og afvekslende job i en tværfaglig museumsorganisation der dækker, arkæologi, oldtid, nyere tids historie og kunsthistorie.
- En inspirerende arbejdsplads med passionerede kollegaer
Løn og ansættelsesforhold:
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/ugen
Der forekommer aften- og weekendarbejde
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse d. 1.marts
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du altid velkommen til at kontakte museumschef Flemming Hedegaard på mobil 51509215 / mail flhla@vejle.dk eller koordinator Nanna Kirkeby mobil 51731244/ mail nakir@vejle.dk
Ansøgningsfrist mandag d.8.januar 2024 kl.23.59
Læs mere om museet på www.vejlemuseerne.dk
Børneattest
Vi indhenter børneattest.
Udelad personlige oplysninger i din ansøgning
Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed i både fagligheder, og hvordan vi vælger at leve vores liv.
Lige nu arbejder vi med blind rekruttering som pilotprojekt med det formål at sikre ansøgerne et mere neutralt afsæt for udvælgelsen.
Derfor beder vi alle kandidater om at udelade følgende information i sin ansøgning og sit CV: Navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser.
Hvis informationen alligevel indgår i din ansøgning, så vil den blive blindet af, inden ansættelsesudvalget læser din ansøgning, og vil således ikke være en del af beslutningsgrundlaget.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3c890ab0)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Spinderigade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958955