Vær med til at skabe faglig nysgerrighed og leg i undervisningen - Dygtig matematiklærer søges til spændende job på Søndermarksskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du vild med matematik og nysgerrig på at gå på opdagelse i Natur & Teknologi? Er legende tilgang et "Ja tak", fra dig? Så står vi klar med jobbet, med de skønneske 1.klasses elever og de bedste kollegaer!
 Om jobbet
Hvis du er en dygtig matematiklærer, som er både er relationsstærk og fagligt dygtig, og vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab- så er vi et rigtig godt sted for dig!
Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber- har ugentlig skemalagt samarbejdstid mellem lærere og pædagoger. Prioriterer et stærkt årgangssamarbejde – både for børn og voksne.
Vi stræber efter fællesskabsstyrkende aktiviteter, som ugentlige fællessamlinger i de enkelte afdelinger samt månedlige samlinger for hele skolen.
Vi søger dig, der kan se dig selv i dette, og som er en dygtig underviser i matematik og natur/teknologi.
Vi hører meget gerne fra dig og håber, at kunne byde dig velkommen på Søndermarksskolen senest den 1. august 2024
Med skolens værdier Faglighed, Trivsel og Mangfoldighed som grundlag for læringsaktiviteterne og samarbejdet i de professionelle læringsfællesskaber har-vi brug for dine kompetencer til matematik, N/T og idræt i 1. klasse.
 Vi søger en lærer, som

  • Vil elske at arbejde tæt sammen som årgangsteam.
  • Kan se værdien i få-lærerprincippet og derfor læser samtlige naturfaglige timer på kommende 1.årgang med sparring og Co-timer fra skolens N/T- ressourceperson.
  • Kan samarbejde i årgangsteam med lærere og pædagoger som mødes ugentlig til årgangs-og klasseteammøder.
  • Vil begejstres over fællesskabende aktiviteter på årgangen, i indskolingen og på hele skolen.
  • Har høje ambitioner omkring børns læring, udvikling og trivsel.
  • Er relationskompetent og kan skabe gode fællesskaber for eleverne.
  • Formår at skabe en varieret og differentieret undervisning- med en legende tilgang – også gerne udendørs i vores fantastiske skovområde, som ligger lige uden for døren.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med kollegaer og ledelse.
 Om os
Søndermarksskolen er en særdeles velfungerende og attraktiv skole med ca. 540 elever fra 0. – 9. klasse og ca. 65 medarbejdere. Vi har en skøn, mangfoldig sammensætning af elever.
Vi er placeret naturskønt med Søndermarksskoven som nærmeste nabo og har fine faciliteter både inde og ude.

På Søndermarksskolen arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber. Vi ved, at sammen løser vi opgaven bedst – ingen professionelle må stå alene med opgaven. Vi prioriterer vores økonomi sådan, at der er mulighed for en god normering til bl.a. co-teaching og dygtige  vejledere og prioriterer at styrke vores samlede PLC.
Vi er meget optagede af, at alle vores elever skal være en del af fællesskabet – vi laver simpelthen skole for alle de børn, som gerne vil gå på vores skole. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne, vi ønsker at rykke dem både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Vi går gerne de ekstra skridt, som der nogle gange skal til for at løfte en opgave.
 Vi tilbyder dig
  • En arbejdsplads centralt beliggende i Vejle og alligevel omkranset af skov og andre skønne udefaciliteter med Søndermarkshallen som nærmeste nabo.
  • Dygtige, engagerede og veluddannede kollegaer, hvis fokus er rettet mod elevernes trivsel og læring.
  • Et godt og varmt kollegialt fællesskab med et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vores omgangsform er præget af ærlighed, lydhørhed og nysgerrighed. Sammen udgør vi en organisation præget af holdånd og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har let til grin, gode samtaler og kreativitet i opgaveløsningen.
  • Engagerede og positive forældre, som vi prioriterer at have et tæt og dialogbaseret samarbejde med.
  • En ledelse, som er til stede i hverdagen og som er åben for indfald, gode ideer og til rådighed for sparring og samtaler.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2024.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 3. juni 2024. Vi holder ansættelsessamtaler den 6. juni 2024 fra kl. 14.30.
 Har du lyst til at vide mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte Helle B. Meisner, afdelingsleder på tlf. 2084 6906 og Lone Villemoes, skoleleder på tlf. 2498 9729
Du kan læse mere om os på https://soendermarksskolen-vejle.aula.dk
 Attester 
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ae710832)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Søndermarksvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052048

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook