Lørdag skulle Vejle Boldklubs kvinder møde Brabrand IF på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Brabrand IF's Idrætsanlæg med et 6-1-nederlag.
Derfor var det også en ærgerlig cheftræner for Vejle Boldklub, Jørgen Tand, vi fangede efter kampen.
“Vi mangler at være klar fra start. Vi forære for meget væk, og giver Brabrand for let spil og alt for meget plads, og det straffer de. Vi vidste, at de kunne score mål, men vi var ikke helt klar i dag. Og de scorer for lette mål.”
Jørgen Tand havde følgende at sige til sine spillers præstation.
“Vi skal stadig løbe mere, og vinde flere dueller over hele banen.”
Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der, ifølge Jørgen, stadig positive elementer, man kunne tage med videre til næste opgør.
“Cecilie Jensen kommer ind med en masser fight og vilje. Det er skønt når man starter ude, at man kommer ind og viser noget power.”
På søndag den 11. september skal Vejle Boldklub møde Aalborg Freja. Kampen fløjtes i gang klokken 15:30 på VB Parken.
Kampens resultat:
6-1
til
Brabrand IF
Række: Kvinder 2. Division 2022/23