VB møder FC Midtjylland i Sydbank Pokalen

Foto: Vejle Boldklub.
Profilbillede
dato

Af Lars Christensen // Vejle Boldklub

VB trak FC Midtjylland i semifinalerne i Sydbank Pokalen, mens OB møder SønderjyskE i den anden.

Semifinalerne spilles som dobbeltopgør i slutningen af april og begyndelsen af maj og VB begynder hjemme i Nørreskoven.

VB spillede sig videre fra kvartfinalerne med samlet 6-3 over Kolding lørdag aften, mens der søndag aften blev trukket lod til semifinalerne. Her kom FC Midtjylland op af bowlen sammen med VB.

Der venter en første semifinale onsdag den 27. april i Vejle, mens der er returkamp onsdag den 4. maj på MCH Arena. De endelige spilletidspunkter bekræftes på et senere tidspunkt.

FCM har på vejen mod semifinalerne slået Kjellerup, AaB og Brøndby ud, mens VB har ekspederet Vordingborg, Vanløse, AC Horsens og Kolding IF ud af Landspokalturneringen.

VB og FC Midtjylland, der allerede har mødt hinanden to gange i denne sæson, har kun et tidligere opgør i Landspokalturneringens historie. Det var kvartfinalen på Vejle Stadion i marts 2008, hvor FCM vandt 2-1 på to sene straffesparksscoringer af Ajilore Oluwafemi.

Kilde: Lars Christensen // Vejle Boldklub
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook