Vejle Bs U12-Piger i storsejr

Foto: Vejle B U12-Piger // Anders Midtiby.
Profilbillede
dato

Torsdag aften var Vejle Bs U-12 piger en tur i Billund, på en dag, hvor vejret viste sig fra sin bedste side. 
De første 10 minutter var kampen noget urolig og ingen af holdene fik rigtigt sat noget sammen, men efter 20 min havde VB et flot gennemspillet angreb, hvor der blev sat flere flotte afleveringer sammen, og til sidst endte bolden ved VB’s nr.5 Clara (midtbane), som efter et par driblinger satte bolden ud i siden af målet til 1-0. 

VB’s nr. 9 Marie havde i første halvleg både et skud på overliggeren og et på stolpen. Herefter blev VB kun bedre og bedre, og fik sat meget godt spil sammen. 
I anden halvleg scorer netop Marie på et langskud fra højre side, lidt heldigt den går ind, men et mål er et mål og 2-0.


(Foto: Vejle B U12-Piger // Anders Midtiby)

I anden halvlegen spiller VB’s nr. 7 Victoria i venstre side, selvom hun normalt er højre kant, og det viste sig som en god beslutning.
Victoria får en flot bold i dybden, som hun tager til sig og runder en forsvarsspiller og scorer til 3-0. 

I slutningen af kampen skyder VB’s nr. 7 Victoria på mål og er heldig med, at den bliver rettet af og der bliver mål til 4-0. 
VB’s forsvar, som i dag bestod af Freja, Mille og Alma, samt Anay i målet, spillede også alle en flot kamp ifølge cheftræner Anders Midtiby, som havde følgende reaktion på kampen: 

"I aften var en flot præsentation af pigerne. De var oven på i anden halvleg på kondition og sad godt på spillet. Det lover godt for efterårets kampe"


(Foto: Vejle B U12-Piger // Anders Midtiby)

Kilde: Anders Midtiby, Cheftræner

Seneste på facebook