Vejle FC henter deres fjerde sejr på stribe

Vejle FC Serie 3 Herrer (Foto: Jacob Jørgensen)
Profilbillede
dato

Søndagens møde mellem Vejle FC og Bredballe IF på Vestre Stadion bød på en 4-2-sejr til hjemmeholdet, efter en utroligt god fodboldkamp, hvor selv den neutrale tilskuer var underholdt.

Vejle FC-cheftræner, Jacob Jørgensen, kommer med sin umiddelbare reaktion på søndagens sejr:

“Jeg tænker, at det har været en sindssyg fed kamp som tilskuer at se. Der var gang i den, tænding og det rigtige resultat - set med Vejle FC-øjne. Vi kommer planmæssigt foran, men da vi fører 3-0 går vi i stå og de får to dumme mål, imens vi er i undertal. Men igen, vi vinder og det er det vigtigste lige pt. - at vi vinder kampene.”

Vejle FC-mandskabet havde momenter, der især begejstrer cheftræneren:

“Vores offensiv skal fremhæves, indtil vi kommer i undertal, og så arbejder vi hårdt efter de scorer to hurtige mål.”

Derudover fremhæver Jacob Jørgensen flere præstationer:

“Muheb Wardag laver to mål, arbejder hårdt i begge ender og bliver kampens spiller med 8 stemmer. Jamal Barzarga løber igen mange meter, spiller godt og får 7 stemmer. Kenni Gøta spiller en god jubilæumskamp. Rasmus Madsen viser hvor god en målmand han er. Ved 3-2 redder han os, så vi går til pausen foran 3-2.”

Med hjemmesejren i hus kan Vejle FC nu se frem til, at de i den kommende runde møder Vinding SF på Vinding Stadion søndag den 4. september klokken 13:30.

Kampens resultat: 4-2 til Vejle FC
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Mål
2'1-0
17'2-0
22'3-0
38'3-1
43'3-2
87'4-2
Kilde: Cheftræner Jacob Jørgensen, Vejle FC - Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Seneste på facebook