Vejle FC slog de ubesejrede i en 'lige ved og næsten-sæson'

Efterårets assistkonge blev Furkan Gökce (tv) og topscoreren blev Imad Al-Hirz (th) (Foto: Jacob Jørgensen)
Profilbillede
dato

I denne artikel ser vi tilbage på den forgangne sæson for Vejle FC, sammen med holdets træner, Jacob Jørgensen, som ser tilbage på sæsonen med stor glæde og stolthed.

Inden sæsonen begyndte, var forventningerne til holdet ganske klare, og de virkede ganske mulige at indfri, fortæller Jacob Jørgensen.

"Målsætningen var at spille med i toppen, og tage 1. eller 2. pladsen så vi min kom i play-off om oprykning til Serie 2."

Så nu var det bare op til holdet, at bevise at kvaliteten var hertil. Og de præstationer holdet leverede, bringer glæde frem hos træneren, men der manglede utroligt lidt før målsætningen blev fuldført.

"Spillet har til tider været fremragende, og vi har flyttet os enormt meget. Men vores pokalkampe kostede nok i turneringen, hvilket selvfølgelig er træls. Vi var lige ved og næsten til sidst, og var meget tæt på mod Rask Mølle."

Undervejs i sæsonen stødte holdet også på særlige øjeblikke. Især pokalturneringen blev mindeværdig for Vejle FC. Jacob Jørgensen beretter om sæsonens højdepunkter, og kommer samtidigt med en stikpille til en lokalrival:

"Vores pokalkampe har været fede - specielt da vi slog Bredballe IF ud af pokalen! De er jo eftersigende gået ubesejret igennem året, men det er blev vist bare blevet "glemt", at de også mødte os," lyder det kækt fra Jacob Jørgensen.

Nu bliver opgaven for Vejle FC at forberede sig til næste sæson, hvor holdet igen skal jagte oprykning. Jacob Jørgensen er klar i spyttet, da han fortæller hvad holdet tager med videre fra den forgangne sæson:

"Vi tager vores gode spil med videre, og så går vi igen efter oprykningen!"

Vi glæder os til at følge Vejle FC i den kommende sæson!

Læs mere om Vejle FC's sæson her:
Flot debut af Yunis Samed for Vejle FC
Årets mål blev scoret da Vejle FC hentede vigtig sejr
Noget nær perfekt første halvleg var ikke nok for Vejle FC
Stensikker sejr til Vejle FC i sæsonafslutning

Kilde: Jacob Jørgensen

Seneste på facebook