Vejle FC gæstede Vinding Stadion søndag den 4. september i mødet mod Vinding SF. Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betød et sent straffespark, at de måtte tage til takke med et uafgjort resultat.
Kampen endte 1-1-resultat, hvilket Vejle FC kan tage med hjem i bagagen. Cheftræner Jacob Jørgensen uddyber:
“Skuffelse. Vi havde sat næsen op efter tre point, men det er jo godt vi ikke tabte kampen. Ærgerlig måde at smide sejren på til sidst. Men Vinding arbejdede godt for sagen, og gjorde det svært for os.”
Trods resultatet, mener cheftræneren alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros:
“Ikke super meget, men vi spiller os frem til en del chancer. De skal bare i kassen i stedet for.”
Jørgensen vurderer dagens præstation:
“De to gamle i forsvaret gjorde det godt, Kenni Gøta arbejdede stenhårdt og Anders Keller blev fortjent Man of the Match. Og så scorer Jamal Barzarga et kanon mål.”
Næste gang er det Vejle Kammeraterne, som Vejle FC skal møde. Der er kampstart på Vestre Stadion klokken 19:00 fredag den 9. september.
Kampens resultat:
1-1
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022
64' | 0-1 | Jamal Bazarga |
85' | 1-1 | Brian Pedersen (straffe) |