Vejle FC vinder vanvidsopgør på Vestre Stadion

Vejle FC - Hover IF (Foto: Jacob Jørgensen)
Profilbillede
dato

Torsdag kl. 18:30 var scenen sat til et målrigt opgør på Vestre Stadion, da Vejle FC sendte Hover IF hjem med et 5-3-nederlag.

Derfor var det også en glad og tilfreds Vejle FC-cheftræner, Jacob Jørgensen, der udtalte sig til VORES By Vejle efter kampen.

“En rigtig premierekamp for os; vi kan ikke finde vores spil til at starte med, og igen er vi ikke klar fra start, så de pisser lige igennem efter 30 sekunder. Jeg nåede ikke engang at vende mig om, efter jeg lagde noget på bænken. Vi kommer så yderligere bagud, men for satan vi viser høj moral, kører på og producerer rigtig mange chancer. Med lidt mere skarphed så havde vi lukket den kamp inden pausen."

"Men de er, af uransagelige årsager, foran med 2-3 ved pausen. Spillerne hanker dog op i sig selv, og viser som sagt høj moral og vilje, og knokler sig tilbage i kampen, fantastik arbejde af drengene,” fortæller Jacob Jørgensen, og uddyber, hvad der lykkes:

“At vi laver 5 mål, og vores spil var godt til tider. Vi fik spillet de nye lidt mere sammen og det lover godt for de kommende kampe. Og så konkler vi videre selvom vi er bagud, høj moral og viser vilje til sidst for at få 3 point.”

Ovenpå 5-3-sejren var der klart én spiller der løb med overskrifterne, men der var flere der præsterede iøjnefaldende, ifølge Jacob Jørgensen.

“Svært ikke at fremhæve kampens spiller med 14 stemmer, Yunis Samad. Han knokler bare på og bliver ikke hylet ud af den, da han skal sparke et sindssyg vigtigt straffe, selvom der både er omspark og dommeren trækker tiden."

"Tobias Thordal scorer og laver tre assists på en dag halvlunken dag, det er sku klasse. Vores forsvar viser høj moral, og efter to mål imod sig, hanker de op og spiller en god kamp efterfølgende, klasse. Debutanten Dramane Compaore kommer ind og scorer og knokler røven ud af bukserne. Men han skulle nok have lavet en enkelt mere.”

På søndag den 21. august skal Vejle FC møde FC Hornstrup. Kampen fløjtes i gang klokken 11:00 på Hornstrup Stadion.

Kampens resultat: 5-3 til Vejle FC
Række: Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Mål
1'0-1Hover IF
23'0-2Hover IF
29'1-2Tobias Thordal
31'2-2Dramane Compaore
44'2-3Hover IF
53'3-3Yunis Samad
87'4-3Yunis Samad (Straffe)
90'5-3Yunis Samad
Billeder fra kampen


Vejle FC - Hover IF (Foto: Jacob Jørgensen)

Kilde: Cheftræner Jacob Jørgensen, Vejle FC - Herrer Serie 3 - Efterår 2022

Seneste på facebook