BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lærer søges til at skabe personlig mestring for alle vores børn
Emil fra Lønneberg har sin Alfred som forstår ham, og får det bedste frem i ham. Vi tror på, at alle elever skal have en Alfred, kunne du tænke dig at være det for vores elever, så har du nu chancen for at blive en del af Vejle Midtbyskolens hold!
Der søges to indskolingslærere og en udskolingslærer til specialafdelingen, som kan have en bred vifte af fagkombinationer.
Kan du skabe udviklende læringsmiljøer for vores elever med særlige behov? Er du god til at tænke i skruktur og genkendelighed i samarbejde med dit dygtige team, så er det måske dig vi søger til at tænke læring, trivsel, dannelse og samarbejde på Vejle Midtbyskole.
Om jobbet
Vi er en skole som løfter eleverne fagligt og socialt igennem et stærkt fællesskab, samarbejde på tværs af forældre, eksterne og interne samarbejdspartnere og skolerne i Vejle Kommune. Du skal være med til at støtte eleverne i deres trivsel og tætte relationer, hvor du samtidig skaber et motiverende læringsmiljø.
Hos os får du en hverdag, hvor vi underviser elever der har nogle udfordringer ift. adfærd og trivsel, talevanskeligheder, autismespektrum /opmærksomhedsforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Eleverne kan være udfordret af lav arbejdshukommelse, motoriske udfordringer, forsinket udviklingsalder og faglige udfordringer. Vi ser på det enkelte barns potentiale, hvor vi støtter, giver tryghed og udvikler deres personlige mestring fagligt og socialt.
Vi er en skole der er inde i en forandringsproces, hvor vi gerne vil udfordre måden at lave skole på for vores elever, så vi løfter alle børn fagligt og trivselsmæssigt. Så du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og utraditionelle måder at lave skole på.
Vi vil gerne tilbyde vores kommende kollega
- Et miljø hvor vi prioriterer co-teaching og flere voksne i klasserne, så du kan sparre med dine kollegaer og vores elever får de bedste forudsætninger for trivsel, dannelse og læring.
- Fælles faglig forberedelse, hvor lærere og pædagoger omkring eleverne har mulighed for at forberede og evaluere undervisning og læring sammen.
- En hverdag, hvor vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab, hvor vi på en ordentlig måde udfordrer hinandens forståelser og erfaringer, for vi hele tiden kan justere vores pædagogiske og didaktiske praksis, til gavn for eleverne.
- En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er vigtigt i vores arbejdsmiljø.
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
- En mangfoldig elevgruppe, der har høje forventninger til personalet.
- Mulighed for at sætte dit pædagogiske aftryk i samarbejde med meget dygtige og kompetente kolleger.
- En ledelse der er tæt på og nysgerrig på praksis gennem læringssamtaler, observationsforløb mm.
- Du har uddannelsesbevis som lærer eller pædagog.
- Du har erfaring med specielpædagogik, eller har et stort ønske om at arbejde med det.
- Du er en inspiration til vores elever og evner at motivere dem til læring og leg.
- Du ser forældre som en vigtig ressource, er god til at samarbejde med forældre, og evner at møde dem dér, hvor de er - uanset baggrund og forudsætninger.
- Du kan indgå i et samarbejde med kollegaer og ledelse på en konstruktiv og åben måde. Hvor din forståelse og antagelser kan blive udfordret.
- Du er nysgerrig på egen praksis både indenfor pædagogik og didaktik.
- Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende samtidig med, at du giver tryghed og nærvær.
- Du er reflekterende, smilende og inkluderende i dine handlinger og tanker.
Er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger. En afdeling er 0. til 6. klasse og en afdeling for 7. til 9. klasse. Vi er i runde tal 550 elever og 130 ansatte.
I specialafdelingen er klasserne niveauopdelt, så vores elever for de bedste forudsætninger for læring.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Vi har ansøgningsfrist den 17. september og forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 25. september i tidsrummet kl. 14.00-20.00. Der er tale om en fast fuldtidsstilling og forventet ansættelsesdato den 1. november 2023.
Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt skoleleder Henrik Lynggaard på tlf. 2936 1424 eller afdelingsleder Heidi Krogh Lodahl på tlf. 2498 1378
Attester
Vin indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ebd11dca)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=ebd11dca&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902935