BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vejle Kommune søger ny leder af Borgerservice, der er en nærværende personaleleder og har blik for de mange forskellige fagområder og detaljer, der kendetegner Borgerservice som arbejdsplads. En leder der evner at holde fokus på, at vi er til for borgerne og skabe en organisation, der bedst understøtter den bedst mulige løsning på borgernes henvendelser.
Med stillingen som leder sker der en ændring af den hidtidige struktur og ledelse i Borgerservice. Du træder ind i en afdeling, der er velfungerende. Det er vigtigt for os, at en ny leder evner at balancere mellem kontinuitet og forandringer, at fastholde de mange velfungerende ting og samtidig tilpasse til den nye struktur med et blik for afdelingens fællesskab.
Dine opgaver og kompetencer
Som leder af Borgerservice har du ansvaret for den udviklende ledelse af afdelingen, og det overordnede ansvar for den driftsmæssige del. Det betyder, at der både er en rolig hånd på rattet og et blik for at prioritere og finde de rette udviklingspunkter, så vi hele tiden optimerer muligheden for at levere det, vi skal, så smart og effektiv som muligt.
To redskaber, der fylder meget i det arbejde, er digitalisering og automatisering af arbejdsgange. Det er derfor væsentligt, at du har blik for hvordan vi sammen bedst udnytter og omsætter det, så vi fortsat kan levere den gode borgerservice. Både med de systemer, der kommer nationalt, men også blandt de muligheder vi selv har for at automatisere og digitalisere opgaver, arbejdsgange m.m.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har kendskab og gerne erfaring med Borgerservice som fagområde, herunder også gerne arbejdet i kontrolgruppen.
- Har erfaring med personaleledelse, og meget gerne med lederuddannelse på diplomniveau.
- Er tydelig i din stil, samtidig med at der er balance mellem inddragelse og beslutning.
Om Borgerservice som arbejdsplads
Borgerservice i Vejle Kommune har ca. 40 medarbejdere fordelt på tre teams med faglige koordinatorer for to af disse. Vi løser opgaver inden for et bredt felt, der bl.a. omfatter folkeregistrering, pas, kørekort, sygesikring, beboerindskud, vejledning om pension og boligstøtte, MitID, Vejle Kommunes centrale telefonomstilling, vielser, offentlig begravelse og Digital Post. Du vil referere til chefen for stab og Borgerservice i Kultur- og Sundhedsforvaltningen.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er onsdag den 11. oktober 2023. Vi forventer at holde første samtale mandag den 23. oktober 2023 og anden samtale fredag den 27. oktober 2023. Vi forventer desuden at gennemføre test mellem første og anden samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Stab og Borgerservice, Thomas Frank på thfra@vejle.dk eller 61 60 20 48.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast lederstilling med tiltrædelse 1. december 2023.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation efter reglerne for lokal løndannelse. Du vil få arbejdsplads på Administrationsbygningen, Skolegade 1 sammen med afdelingen. Administrationsbygningen er placeret centralt i Vejle by kun ca. 10 minutters gang fra tog og bus.
Om Vejle Kommune og Kultur- og Sundhedsforvaltningen
Vi vil noget i Vejle Kommune. Vores Byråd har netop tydeliggjort det med visionen Vejle med vilje. Visionen indeholder tre ambitioner:
- Vi er noget for hinanden
- Vi giver mere, end vi tager
- Vi former fremtiden med mod
Kultur og Sundhed beskæftiger ca. 500 medarbejdere. Du møder os både i Sundhedshuset, Borgerservice, på Musik- og Kulturskolen og i kommunens mange kulturtilbud som museerne, bibliotekerne, Stadsarkivet, Vejle Musikteater og til mange af de events, vi afvikler.
Kultur og Sundhed spænder som arbejdsplads bredt i både opgaver og medarbejdere. Vores medarbejdere arbejder med alt fra tandpleje og genoptræning til store events, biblioteker, museer, Borgerservice og meget mere.
Fælles for os alle er, at vi bidrager til det bæredygtige og gode liv. Vi går op i at give borgerne den bedst mulige service, skabe rammerne for meningsfulde fællesskaber og understøtte borgernes mentale og fysiske sundhed.
Diversitet er en grundværdi for os i Kultur og Sundhed. Forskellighed afspejler virkeligheden og forskellighed er med til at gøre os til en sund og bæredygtig organisation. Derfor gør vi os umage med at være en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og hvor der bliver taget hensyn til, hvordan den enkelte medarbejder gerne vil indrette sin hverdag.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=610bff49)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=610bff49&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909733