Vejle Kommune: Psykolog/pædagogisk specialkonsulent til CSV Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Visionær pædagogisk konsulent til videreudvikling og forankring af professionelle læringsfællesskaber tæt på praksis søges til en 3-årig projektstilling

Brænder du for supervisere, facilitere og understøtte professionelle fagpersoner - og vil du være en del af vores mission?
"Mennesker med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv"

Kan du se dig selv være en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor videndeling og professionelle fællesskaber er en del af kerneopgaven, så læs gerne videre.

Om jobbet
På CSV er livsduelighed og mental sundhed en mærkesag. Det betyder et konsekvent fokus på at understøtte elever, kursister og borgers ønsker, drømme og håb i forhold til det faglige, det personlige og det sociale. Vi arbejder på at videreudvikle den pædagogiske/ didaktiske praksis, og vi er godt i gang med at implementere professionelle læringsfælleskaber og styrket kvalitet i den pædagogiske praksis. Dette 3-årige projekt skal støtte os i at nå vores mål. Samarbejdsgrundlag og indsatserne for det kommende år på CSV kan ses i Centerplanen (link til centerplan) for 2023/2024.

Dine arbejdsopgaver fremgår af projektbeskrivelsen (link til projektbeskrivelse) og vil blandt andet være at

  • Facilitere, støtte og motivere teams i forhold til videreudvikling og forankring af Styrket kvalitet i pædagogisk praksis gennem arbejde i professionelle læringsfællesskaber.
  • Supervisere fagligt/pædagogisk personale.
  • Understøtte en fællesskabsorienteret tilgang til praksis.
  • Indgå i aktionslæringsforløb og være deltagende i læringsrummet som en del af det pædagogiske personales læringsproces og praksisudvikling.
  • Forestå dataindsamling og formative evalueringer bl.a. i forhold til undervisningsplaner med det formål at opkvalificere og systematisere tilgangen.

Vi ønsker os en kollega, der
  • Er uddannet supervisor/har stor erfaring med at forestå supervision.
  • Har en god forståelse for at arbejde i en kommune eller en anden politisk styret organisation.
  • Er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt.
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde med data for at understøtte udviklingsspor.
  • Er systematisk og trives med at arbejde med deadlines.
  • Har evne til at se detaljerne uden at miste overblikket over helheden.
  • Har erfaring med eller kendskab til specialområdet/specialpædagogik.
  • Har et godt humør og lyst til at dele en livlig hverdag med gode kolleger.
Vi forventer, at du er uddannet på kandidat- eller masterniveau (psykolog, antropolog, master i specialpædagogik el.lign.).

Om os
CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne. CSV Vejle ligger på tre matrikler med hovedmatrikel på Solsikkevej 6 og Pedersholms Allé 50 i Vejle tæt ved både natur og byen. Vi er 70 ansatte fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogmedhjælpere, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.

CSV Vejle har tre afdelinger: Specialundervisning for Voksne, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – STU samt Kommunikation & Teknologi. Du vil i det daglige i udgangspunktet være tilknyttet afdelingen for voksenspecialundervisning og Kommunikation & Teknologi.

CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives samtidig med, at hovedformålet LÆRING er i højsædet.

Vores overordnede mission er, at borgere med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv.

Vi tilbyder dig
En rummelig arbejdsplads, hvor humøret er højt, og borgeren er i centrum. Vi er et fagligt stærkt og udviklingsorienteret center med et kompetent og engageret personale.
Vi gør meget for, at trivslen og arbejdsglæden sprudler. Vi har kendskab til hinandens styrker og svagheder og spiller hele tiden bevidst hinanden bedre.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Der er tale om en 3-årig projektstilling på fuld tid med tiltrædelse 1. november 2023.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 10. september 2023. Første ansættelsessamtale holdes torsdag 14. september 2023. Anden ansættelsessamtale holdes fredag 22. september 2023. Der vil være en case til 2. samtale.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt souschef Anne Mette Aalund Jakobsen på tlf. 2489 81 76. Du kan også læse mere om CSV på vores hjemmeside: www.csv.vejle.dk

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8b40ce70)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Solsikkevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=8b40ce70&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894396

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook