BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du SSA og har du ambitioner på elevområdet og vores alles fremtid – og dermed også skal varetage funktionen som koordinerede elevvejleder?
Ja, så er muligheden her nu på Plejecenter Rosengården.
Vores nuværende koordinerende elevvejleder overgår til aftenvagt, hvorfor vi nu søger DIG.
Derfor vil der også blive mulighed for sparring og god overlevering af funktionen.
Stillingen er på 37 timer og weekend- og aftenvagtfri!
Om jobbet
Som kollega i plejen her på Rosengården, skal du med din faglighed være med til at sikre den gode kvalitet i løsningen af kerneopgaven. Være med til at bekæmpe ensomhed og sikre værdig ældrepleje.
I rollen som koordinerende elevvejleder, er du med til at skabe trygge rammer og et optimalt læringsmiljø for både SSH- og SSA-elever.
Du vil ugentligt have følgetimer med elever i samarbejde med de daglige vejledere. Derudover vil du være med til alle samtaler i løbet af oplæringsperioderne, hvor du er med til at støtte både vejledere og elever til et godt samarbejde.
Der vil være afsat minimum én dag ugentlig til de koordinerende opgaver, hvor der også bliver mulighed for at være med til at udvikle det materiale, der udleveres til både elever og vejledere i deres oplæring
Vi har netop ansat en vagtplanlægger, som kommer fra en kommune, hvor hun har været med til at søsætte pusleplaner – og dermed får du én enestående mulighed for høj indflydelse på din egen vagtplan. I vedhæftede link ses fordele, som personalet har fået efter de har indført pusleplaner i Uldum. Disse pusleplaner er vi også ved at indføre her på Rosengården – tjek linket. Det bliver så godt! særlige vagtplaner i hjemmeplejen er blevet en succes og øger trivslen - så arbejdsmiljø og trivsel har højt fokus også på Rosengården.
Som kommende kollega ønsker vi af dig, at du kan medvirke til:
- At skabe forudsigelighed i en foranderlig dagligdag for vores beboere
- At dele ud af dit overskud, omsorg og empati – udvise ro og tålmodighed, og dermed være med til at give vores beboere nærvær og tryghed
- At kunne varetage dagligdagsobservationer og handle derefter
- At være kreativ i dine arbejdsmetoder for at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboere – inden for gældende rammer og retningslinjer
- At arbejde sundhedsfagligt med dine kompetencer og kender vigtigheden i dokumentation
- At kunne sætte dig ind i den enkeltes behov og livssituation – kunne bruge livshistorien aktivt i alle hverdagssituationer
- At udvise selvstændighed i dine fagområder og kompetencer, men inddrage relevante samarbejdspartnere ved behov, for at optimere den daglige pleje
- En høj ansvarlighed overfor beboere – pårørende og kolleger, og at du véd, du kan bidrage til et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi løser opgaverne i fællesskab
- At spille kolleger gode … for vi kan alle lidt, men sammen kan vi meget mere. Være en del af vores arbejdsfællesskab, om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, er ikke det vigtigste. Vi har alle forskellige kompetencer og styrker. Så der vil altid stå en kollega klar til at hjælpe dig.
- At have en humoristisk hverdag og positiv indstilling, når du møder på arbejde
- At bidrage engagageret i fællesskabet – og øge livskvalitet, glæde og trivsel for vores beboere her i deres hjem på Rosengården
- I din funktion skal du have eleverne i centrum i hele deres forløb og sammen med de daglige vejledere sikre deres praktikforløb
Vi tilbyder dig
- Gode kolleger og høj faglighed
- God introduktion til hele huset
- Et stort hus med mange kompetencer samlet – vi har fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, ufaglærte, SSH, SSA, pedeller; et eget storkøkken og tre afsnitskøkkener – samt et stort åbent dagcenter, hvor både vores egne og borgere fra ældreboligerne kommer dagligt til husets mange aktiviteter. Desuden har huset også eget vaskeri tilknyttet
- Et uddannelsessted for SSH – SSA – sygeplejestuderende; og mulighed for at få praktikvejlederuddannelsen, hvis ikke du har den i forvejen
- Gode grin og en hjælpende hånd
- En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel vægtes højt – vi har et fælles værdisæt i form af leveregler for, hvordan vi alle får den bedste dag
Vores personalepolitik er:
Sig det!
Giv anerkendelse!
Brug de frie rammer!
Spil hinanden gode!
Læs mere om dem her Ansat med vilje
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at skrive til Carina, den nuværende SSA i funktionen, hun træffes på caejo@vejle.dk, hun vil efterfølgende ringe dig op.
Vi glæder os til at modtage DIN ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Stillingen er på 37 timer.
Om os
Vores plejecenter ligger i Vinding lidt uden for Vejle centrum. Vi har store flotte lejligheder og har derfor mange ægtepar boende i vores 72 boliger. Vi bor i de skønneste omgivelser ud til skoven, men dog ikke længere væk end ti minutter til motorvejen, hvilket gør det let, skulle du komme længere væk fra. De 72 boliger er fordelt på tre afsnit – Stampmølle, Damgård og Sønderbjerg. Der er dejlige udendørsområder, et lukket stisystem – gårdhaver og altaner.
En vigtig del på Rosengården er, at vi er supergode til at fejre stort som småt.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som vi skal modtage senest 24. september 2023, og vi afvikler ansættelsessamtaler 27. september 2023.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fee70479)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Rosengårds Alle, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=fee70479&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909344