Vejle Kommune: Vandløbsmedarbejder til Team Vandmiljø i Teknik & Miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Brænder du for vandløbsbiologi og et godt vandmiljø i det hele taget? Har du gå-på-mod, og kan du sammen med borgere og kolleger finde løsninger – også i bøvlede sager? Så skal du søge jobbet som vandløbsmedarbejder.
 Om jobbet
Vejle Kommune har nogle af Danmarks flotteste vandløb – og det forpligter!
Vi søger en kollega, som har lysten og viljen til at hjælpe med den daglige drift og sagsbehandling efter vandløbsloven, og som drømmer om et job med et professionelt arbejdsmiljø, og en arbejdsdag med gode løsninger og grin – både sammen med kolleger, borgere og øvrige samarbejdspartnere.
Vi har brug for, at du kan hjælpe os med miljøvurderinger af planer og projekter inden for vandløbsområdet og arbejdet med nye vandløbsregulativer.

I Team Vandmiljø arbejder vi bredt med vandløb, kystbeskyttelse, klima og projekter. Vi har en fælles passion for at passe på vores vandmiljø inden for de administrative rammer der er, men vi tør godt prøve nye ideer af og udfordre den gængse tankegang.
Vi lægger stor vægt på borgerinddragelse – både i mindre sager og i større projekter – da det ofte giver de bedste resultater og den største tilfredshed for alle parter.

Vi har et rigtig godt samarbejde med vores egne åmænd, som udfører det praktiske arbejde i vandløbene. Sammen er vi et hold med et fælles mål.

Vi forestiller os at du har følgende faglige kvalifikationer:

  • En relevant faglig uddannelse som f.eks. biolog, ingeniør eller lignende
  • Erfaring med sagsbehandling i henhold til vandløbsloven
  • Erfaring med og/eller interesse for arbejdet med miljøvurderinger (VVM) i forbindelse med vandløbsprojekter, regulativer mv.
  • Evt. erfaring med udarbejdelse af vandløbsregulativer
  • Flair og interesse for kompleks lovgivning


Personlige kompetencer:
  • Kender værdien af den gode dialog
  • Tør tage ansvar og har gode samarbejdsevner
  • Er positiv og har humoristisk sans
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • Er serviceorienteret og forstår rammerne for en politisk ledet organisation
  • Er god til at skabe netværk, både blandt kolleger og eksterne samarbejdspartnere
 Om os
I afdelingen for Vand er vi 16 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der med dialog og helhedsorienteret tilgang løser forskellige opgaver om vand i et strategisk - og klimaperspektiv. Du vil blive tilknyttet team Vandmiljø, som med dig på holdet består af seks medarbejdere. Afdelingen består af Team Grundvand, Team Vandmiljø, Team Dambrug, samt Team Spildevand.
 Vi tilbyder dig
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi er organiseret i teams, der prioriterer og udfører vores opgaver inden for givne rammer. Dine kompetencer og interesser vil indgå i teamets planlægning og fordeling af opgaver. Du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Du vil i stillingen skulle arbejde selvstændigt med opgaverne i samspil med relevante fagligheder i hele Teknik og Miljø og eksterne samarbejdspartner. Vi er i fuld gang med at omstille Vejle til en bæredygtig hverdag og et vådere klima, og opgaven kan kun løses på tværs i organisationen og i tæt samarbejde med erhverv, borgere og interesseorganisationer.
 Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast med 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Tiltrædelse 1. november 2023.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 17. september 2023. Første samtale forventes afholdt den 22. september 2023 og anden samtale den 27. september 2023.
 Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Højby på tlf.: 29743384 eller Annette Bonde på tlf.: 21425569.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Du kan læse mere om os på Klima, natur og miljø - Vejle Kommune eller se den lille video vi har lavet om stillingen Vand 240823 (dreambroker.com)
 Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9befaac4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9befaac4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896743

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook