Fra på søndag løftes corona-restriktionerne på en række områder, også i kulturlivet. Men det får ikke Vejle Musikteater til at juble.
Selvom Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, er glad for, at hun kan åbne dørene for publikum igen, er forsamlingsloftet på 500 personer en torn i øjet på musikteatret.
Loftet forhindrer, at teatret kan begynde at få overskud på forestillingerne. Set i lyset af snart to år med corona, som har sat kulturlivet under et generelt hårdt pres, hjælper de lettede restriktioner ikke meget.
“Det er positivt, at loftet bliver mere end de 350, men lander det på 500, har vi svært ved at drage nytte af det lige nu og her. Vi har før haft åbent med et loft på 500, men økonomisk kan det ikke løbe rundt, fortæller Mette Kier til Vejle Amts Folkeblad.
Mette Kier håber, at forsamlingsloftet bliver gældende for en kort bemærkning, så musikteatrets økonomi kan begynde at blomstre igen.