BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en underviser til syning i Vejle tirsdag formiddag/eftermiddag og tirsdag aften. Holdene har normalt ca. 10 deltagere, der alle kan sy, men som kommer for det sociale fællesskab, inspiration og tips til de svære ting. Du skal altså gerne have mere end det almindelige symaskinekørekort.
Vi hører meget gerne fra dig uanset om du kan undervise på det ene eller det andet hold. Du kan også lave weekendkurser, hvis du ønsker det.
Vores syværksted er ved at være godt udstyret, men du kan stadig være med til at sætte dit præg på opbygningen.
Hvis du har lyst til at blive en af os, så send os et kortfattet cv og fortæl os om din baggrund for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.
Som underviser hos AOF udvikler du dit eget kursusmateriale, og du har på samme måde meget frie rammer i forhold til kursusindhold, -struktur og -længde. Dog sker planlægningen af kurset i dialog med vores leder af Folkeoplysningen, som du kan bruge til sparring efter behov.
Ansættelse sker efter reglerne i Folkeoplysningsloven, når der er deltagere nok på dit kursus. Aflønning sker ifølge Statens lønbekendtgørelse for Folkeoplysning. Timelønnen er pt. 300 kr. pr. lektion á 45 minutter. Hertil kommer 12,5 % feriepenge.
Vi ansætter vores undervisere fra sæson til sæson. Du kan derfor gøre meget for din jobsikkerhed ved selv at gøre en indsats for at sprede budskabet om dit kursus på sociale medier eller hvor det ellers giver mening. Vi hjælper gerne med materiale, men hvor vores markedsføring rammer bredt, så kan du ramme helt specifikt og dermed dybt i markedet. Derfor fungerer det især godt, hvis vi hjælper hinanden.
AOF Center Sydjylland driver aftenskole i Sydjylland, i Storkøbenhavn og på Bornholm. Vi er ca. 400 undervisere og et godt administrativt team.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
AOF Center Sydjylland, Hededammen, 6705 Esbjerg Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: aof@aofsydjylland.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842672