Vil du være med til at udvikle og teste en fælles europæisk model for implementering af fælles beslutningstagning? Så er du måske vores nye co-lead i Center for Fælles Beslutningstagning, Region Syddanmark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I et fælles ambitiøst projekt mellem det tyske Nationales Kompetenzzentrum SDM og Center for Fælles Beslutningstagning har vi brug for en projektleder, som vil være den drivende kraft i projektets fremdrift og succes.

Til en tre-årig tidsbegrænset stilling på 17 timer ugentligt søger vi en kompetent medarbejder, som tilknyttes Center for Fælles Beslutningstagning, der har til huse på Vejle Sygehus. Centeret arbejder med forskning i og implementering af fælles beslutningstagning. Vi har siden 2019 samarbejdet med alle sygehusenheder i Region Syddanmark om at implementere fælles beslutningstagning, som en del af regionens vision om at sætte patienten først. Vi arbejder ud fra en fælles regional implementeringsmodel.
Det aktuelle projekt, DAILY SDM, er et EU-støttet, dansk-tysk samarbejdsprojekt om udvikling af en best-practice model inden for fælles beslutningstagning på sygehuse i Danmark og Tyskland.

Arbejdsfeltet
Opgaverne bliver mange og forskelligartede og skal alle udføres på højt niveau. Du vil være projektets kreative generator, og skal, sammen med din hovedprojektleder på projektet, samarbejde med vores tyske samarbejdspartnere. Du bliver den bærende kraft i de kreative processer, og skal evne at koordinere og facilitere møder, workshops og andre projektaktiviteter i samarbejde med de tyske samarbejdspartnere. Vi har projektpartnere i hele Danmark og i det nordlige Tyskland, og derfor må der påregnes rejsedage.

Din baggrund og kompetencer

  • Du har erfaring med fælles beslutningstagning, og gerne kendskab til Center for Fælles Beslutningstagnings arbejde.
  • Du har erfaring med det grænseoverskridende samarbejde (Interreg) og kan i bedste fald både begå dig på tysk og dansk.
  • Du skal have kompetencer indenfor processtyring med milepælsplaner og projektleverancer.
  • Du skal evne at deltage i udvikling, cross-testing og evaluering af aktiviteter, og have evner til at definere metoder til at teste og evaluere elementer i implementering af fælles beslutningstagning.
  • Du skal have lyst til at samarbejde med og inddrage patienter og pårørende i hele projekt set-up’et.
  • Du skal have et godt overblik og formå at have flere bolde i luften, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring fra lignende stillinger i sundhedsvæsenet.
  • Du skal være scenevant og have lyst og mod til at formidle og undervise i fælles beslutningstagning, også udenfor rammerne af det aktuelle projekt.
Du kan selvfølgelig dokumentere relevant erhvervserfaring inden for de beskrevne felter.

Nøgleinformationer om Center for Fælles Beslutningstagning
Center for Fælles Beslutningstagning arbejder med en praktisk tilgang til fælles beslutningstagning, og vores opgave er at forske i og implementere fælles beslutningstagning. I hjertet af centeret på Vejle Sygehus er vi 14 medarbejdere, inkl. PhD studerende, som alle arbejder med fælles beslutningstagning i enten vores forskningsspor eller vores implementeringsspor, med tæt sammenhæng mellem de to spor.

For mere information se www.cffb.dk

Ansøgningsfrist, tiltrædelse og samtaler
Ansøgningsfrist den 7. august 2023 med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale. Vi afholder
ansættelsessamtaler den 29. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.
I perioden 3. juli til 12. juli kan Professor Karina Dahl Steffensen kontaktes på telefonnummer 21770727
I perioden 18. juli til 7. august kan Funktionsleder Karina Olling kontaktes på telefonnummer 51518696




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken 4, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225906&DepartmentId=21834&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864720

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook