Voksenudvalget i Vejle Kommune har afsat midler til ansættelse af en virksomhedskonsulent, der ansættes til at styrke indsatsen i forhold til systematisk fokus på etablering af socialt frikort for socialt udsatte borgere. Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2026, og er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.
Om jobbet
Formålet er at forbedre livskvaliteten og øge deltagelsen i samfundet for de mest udsatte borgere.
Borgere med særlige sociale problemer, som hjemløshed eller misbrug, kan ansøge om frikortet gennem kommunen. Det sociale frikort opfordrer også virksomheder til at tage socialt ansvar ved at ansætte udsatte borgere.
For mange udsatte borgere kan et socialt frikort være med til at skabe bedre trivsel i hverdagen. For virksomheder kan ordningen bruges til at hjælpe socialt udsatte mennesker og samtidig få løst småopgaver fleksibelt.
Til den konkrete indsats søger vi en virksomhedskonsulent med særligt fokus på at få socialt udsatte borgere i aktivitet med et socialt frikort. Virksomhedskonsulenten skal arbejde fremskudt og opsøgende med at etablere jobs til socialt udsatte i lokale virksomheder. Som virksomhedskonsulent bliver din ledelsesmæssige forankring i Karriereværkstedet i Vejle Kommune, men i forhold til opgaveforankring vil du skulle samarbejde med Cafe Parasollen og Vejle Kommunes Væresteder. Du vil have fremskudt base i Café Parasollen i Vejle.
Dine opgaver
Samarbejde med socialt udsatte borgere i Cafe Parasollen og i Vejle Kommunes Væresteder med henblik på at etablere sociale frikort på en af virksomhederne i Vejle Kommune.
- Matche den enkelte borger med virksomheder i Vejle Kommune
- Erfaring og lyst til at arbejde med socialt udsatte borgere
- Rådgive og vejlede borgere og virksomheder ift. muligheder i forhold til socialt frikort
- Etablere kontakt til relevante virksomheder.
- Dokumentere indsatserne undervejs i fagsystemet Fasit
- Lyst til og erfaring i at arbejde med målgruppen
- Har erfaring som virksomhedskonsulent – og med den virksomhedsrettede indsats til socialt udsatte
- Har erfaring med at etablere virksomhedskontakter
- Har kendskab til det lokale arbejdsmarkedet og har viden om behovet for arbejdskraft, herunder mangelområder
- Har kendskab til og meget gerne erfaring med socialt frikort ordningen
- Har en bred socialfaglig indsigt, viden og kan omgås målgruppen
- Kan arbejde selvstændigt men i tæt samarbejde med relevante aktører herunder Cafe Parasollen, Værestederne i Vejle Kommune og Jobcenter Vejle
- Har et solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningen, til beskæftigelsesområdets digitale redskaber, Vitas og jobrettede samtaler
- Er en god kommunikator – både mundtligt og skriftligt
- Har stærke administrative kompetencer og en god struktur i din planlægning af opgaveløsningen
- Kan arbejde selvstændigt, og kan sige til, når der er brug for sparring
- Har gode IT-kompetencer
Et job, hvor du kommer i kontakt med samfundets mest sårbare borgere og medvirker til at understøtte udsatte borgere, så de får bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, samt for at bidrage til at de oplever værdi i hverdagen.
En alsidig dagligdag med mange spændende snitflader, både i det kommunale, Cafe Parasollen og Virksomheder i Vejle Kommune.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig stilling i perioden 1. juni 2025 -31.december 2026. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.
Løn i henhold til ny løn og gældende overenskomst.
Flere oplysninger
Har du spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte Centerleder i Karriereværkstedet Marianne Maasbøl på telefon 51 51 91 09 eller Centerleder i Center for Social Rehabilitering Lotte Kjeldsen på telefon 29 36 12 66
Ansøgningsfrist og samtale:
Vi skal have din ansøgning senest den 14. april 2025.
Vi forventer at samtalerne finder sted den 23. april 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ac91241a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Ellehammersvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d12a688-0433-4954-b2b3-a50668333624