Visionær overlæge til tværfagligt samarbejde inden for gastroenterologi og hepatologi på Vejle Sygehus

dato

Bliv en del af vores innovative team hvor samarbejde og nyskabelse er kernen i vores mission. Vi søger en visionær overlæge, til at spille en central rolle, i forbedringen af tværfagligt samarbejde mellem specialer, styrke både vores hepatologiske kompetencer, den brede gastroenterologi og udvide vores endoskopiske procedurer.

Om afdelingen og dens funktioner
Du bliver en essentiel del af et levende og dynamisk team, hvor vi aktuelt er 6 speciallæger og 2-4 læger i hoveduddannelse inden for gastroenterologi og hepatologi. Vi prioriterer både den høje faglighed og den gode tone. Vores afdeling er anerkendt for sit brede spektrum af ydelser, som en del af en velfungerende Medicinsk Afdeling. Vi tilbyder stuegang på vores medicinske sengeafsnit, et dedikeret ambulatorium og endoskopiske procedurer. Desuden har vi udefunktion på Kolding Sygehus, herunder ambulatorium og endoskopi, ca. 2 dage om ugen. Der er desuden gode ultralydsfaciliteter i afdelingen, og vi er 3 IBUS certificerede læger.

På vores afdeling, vil du have mulighed for at se alt fra spændende leversygdomme over komplekse kroniske tarmsygdomme til multisyge medicinske patienter.

Vores tilbud:

  • En stimulerende klinisk orienteret arbejdsplads
  • Et samarbejdende teammiljø, hvor alle bidrager til succes
  • En rolle inden for ledelseskollegiet på en innovativ Medicinsk Afdeling, fokuseret på at opnå hurtige og effektive patientforløb, hvilket resulterer i høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Mulighed for at påvirke dine ansvars- og ledelsesområder, for eksempel uddannelse, endoskopi, implementering af ny teknologi eller behandlingsmetoder
  • Muligheden for at være en del af det tværfaglige miljø i gastroenterologisk ambulatorium, hvor vi blandt andet har fast ugentlig konference med vores IBD-kirurger, månedlig patologikonference, 3 x ugentligt stuegangskonference, og vores ugentlige ambulatorie konference
  • Et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer
  • Primært dagarbejde inden for det gastroenterologiske/hepatologiske speciale
  • Afdelingen har en etableret forskningsenhed, der lægger vægt på at deltage i klinisk anvendelig og patient-nær forskning
Vi søger en kollega, der

  • har fremragende samarbejdsevner og ønsker at indgå i et tværfagligt samarbejde med fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • kan bidrage til udvikling og håndtering af hepatologiske sygdom, men også den brede gastroenterologi
  • ønsker at bidrage til udviklingen af samarbejde på tværs af vores medicinske, pædiatriske og kirurgiske afdelinger på Sygehus Lillebælt
  • vil være ansvarlig for at udvikle sengeafsnit og ambulatoriets samarbejde
  • ønsker at være en del af at udvikle og styrke samarbejdet i afdelingen både internt (sekretærer, sygeplejersker etc.) og eksternt (pædiatri, kirurgi, andre gastroenterologiske afdelinger)
  • deltager i kvalitetssikring af patientforløb og i uddannelse af læger i uddannelsesstillinger
  • ser fordele i at indgå i varetagelse af den interne medicinske patient og bidrage til at skabe de gode patientforløb på tværs af specialer
  • kan identificere sig med Sygehus Lillebælts virksomhedsgrundlag, hvor patienten kommer først, og hvor patientsikkerhed og patientinddragelse er omdrejningspunkter
Vejle sygehus, medicinske afdeling er organisatorisk bygget op med afdelingsledelse og ledelsesteams, der består af ledende overlæger og oversygeplejersker, for akutområdet, medicinsk sengeafsnit, mavetarmmedicinsk -, hæmatologisk afsnit, for lungeinfiltrat udredning (lungepakken), for lungeklinikken med søvnapnøklinik samt regional Center for Funktionelle Lidelser.

Vi varetager komplekse specialemedicinske sygdomme og arbejder sammen på tværs af faggrænser for at sikre bedst mulige sundhedsydelser.

Afdelingen består af:

  • Akut Visitationsafsnit (AVA), der modtager ca. 6.000 patienter årligt – 60 % afsluttes inden for første døgn
  • Et fælles sengeafsnit for reumatologi, lungemedicin, gastroenterologi og intern medicinske patienter samt et hæmatologisk sengeafsnit
  • Specialiserede ambulatorier, inkl. Center for Funktionelle Lidelser, med 65.000 årlige konsultationer – heraf 28 % som telekonsultationer
  • Afdelingen har bl.a. garanti klinik for reumatologien og lungemedicin
Vi er optaget af at realisere ideen om fælles populationsansvar og styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde på tværs af sygehuset, samt med almen praksis, kommuner og de fremtidige Sundheds- og Omsorgspladser

Vagtstruktur:
Der er fælles medicinsk 10-20 vagt, for- og mellemvagt med Hjertemedicinsk Afdeling. Derudover en selvstændig hjertemedicinsk og en medicinsk bagvagt, samt overlæger i beredskabsvagt. På hverdage indtil kl. 19 og lørdag/søndag i dag tiden ligeledes en speciallæge med funktion i AVA.

Kvalifikationer:
Stillingen ønskes besat af overlæge inden for intern medicin: gastroenterologi/hepatologi. Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 kompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning.

Er ansøger kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.   

Se funktionsbeskrivelse for overlæge her.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation. Stillingen ønskes besat den 1. juni 2026 eller efter aftale.
Overlægens deltagelse i vagtarbejde vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Ansættelsessamtale:
Afholder vi den 25. februar 2026.

Yderligere oplysninger
Ræk endelig ud og få en uforpligtende snak om stillingen enten ved at kontakte Cheflæge David Finsen, tlf. 79406300 eller pr. mail david.finsen@rsyd.dk eller til Ledende overlæge for specialet gastroenterologi/hepatologi, ph.d. Lars Koch Hansen, tlf. 79406332 eller pr. mail Lars.Koch.Hansen@rsyd.dk.

Du kan læse mere om Sygehuset og afdelingen på her: Sygehus Lillebælt  og Medicinsk Afdeling.

Vi glæder til at modtage din ansøgning senest den 22. februar 2026 via nedenstående link.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ae54e568-e099-4253-a203-6b50874a665f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet