Volvo kundeambassadør - Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret for god kundeservice, har en interesse for biler og trives i en hverdag, hvor du sikrer en god modtagelse af vores Volvo kunder? Sætter du desuden en ære i at give den bedste kundeoplevelse - så er du måske vores nye Volvo kundeambassadør hos Autohuset Vestergaard i Vejle.

Som kundeambassadør vil du være ansigtet udadtil for vores Volvo kunder, og du skal sørge for at levere en enestående kundeservice. Du byder velkommen og engagerer dig med kunderne, når de træder ind i showroomet. Du kan bl.a. tale med kunderne om Volvos brand-værdier og fordele – indtil en sælger står klar til at overtage i forbindelse med fremvisning og salg af bilerne. Sælgerne har ofte travlt og er forhindret i at tage imod kunder, hvis de fx i forvejen er optaget af salg – og det er her, at dit job kommer til at give rigtig god værdi for alle parter.

Du bliver en del af salgsafdelingen i Vejle, hvor du til dagligt vil have tæt samarbejde med sælgerne og indskrivningen.

Ansvarsområder:

  • Sikre den bedste service til vores Volvo kunder, hvor du tager godt imod og giver dem en god oplevelse 
  • Kommunikér effektivt Volvos brand-værdier, fordele og muligheder for potentielle købere
  • Fungere som bindeled mellem kunder og salgs- og serviceteam, hvor du sikrer en problemfri interaktion og besvarer eventuelle spørgsmål eller bekymringer
  • Samarbejde med andre afdelinger for at koordinere prøvekørsler, produktpræsentationer og yderligere tjenester for at imødekomme kundens forventninger
  • Bidrage til planlægning og eksekvering af kunde-events
  • Hjælpe værkstedet og salgsafdelingen med at passe telefonen, når der er travlt

I forbindelse med jobbet forventer vi, at du:

  • Holder dig informeret om de seneste teknologier, modeller og kampagner fra Volvo for at levere nøjagtig og opdateret information til kunderne
  • Arbejder med kundefeedback og indsigter sammen med Volvo Car Danmark for at bidrage til løbende forbedringsinitiativer i showroom-oplevelsen
  • Deltager i træning og certificering indenfor Volvo Consumer Experience, standarder og processer
  • Er en aktiv del af Volvo Car Danmarks kundeservice fællesskab

Kvalifikationer:

  • Du er serviceminded og forstår, at kundes oplevelse er alt afgørende
  • Du er god til at kommunikere med andre og trives i at være opsøgende
  • Det er en fordel, hvis du har en viden om eller interesse for biler
  • Du er god til at multitaske og forblive rolig under pres
  • Du har stærke problemløsningsfærdigheder
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har erfaring inden for kundeservice eller en lignende rolle

Stillingen er på 37 timer. Du skal arbejde fire hverdage i ugen og om søndagen, hvor du har fast fri om onsdagen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet: hverdage fra kl. 9.00 til 17.30 og i weekenden fra kl. 11.00 til 16.00. Det er selvfølgelig muligt at bytte vagter, hvis du bliver forhindret en søndag.

Kan du se dig selv som vores nye Volvo ambassadør? Så send din ansøgning og CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Møldrup på 21 54 22 78. 

Vi behandler ansøgningerne løbende, og ansættelsen finder sted, når vi har fundet den rette kandidat. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AUTOHUSET VESTERGAARD A/S PERSONVOGNE, Løversysselvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039073

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook